Webshop

Følerkabler - M8 og M12

Følerkabler har ikke noget med at gøre at kablet kan føle. Et følerkabel - også kaldet et transmissionskabel - er et kabel, der forbinder en føler på f.eks. en maskine til et ”opsamlingssted”. LAPP Danmarks sortiment består af et bredt udvalg af specialkabler med M8 og M12-tilslutninger, der er fuldt tilpasset hver enkelt applikation.

En føler kan sidde i mange forskellige områder og være udsat for mange påvirkninger: Der kan være UV-bestråling. Føleren kan bevæger sig. Der kan være kemikalier i området,  hvor den sidder. Der kan være en lav eller høj temperatur. Alle disse ting – og måske et par stykker mere - skal et følerkabel kunne tåle for at kunne holde i længere tid.

Disse kabler fås med M8 eller M12 stik i han og hun udgave, samt i lige og vinklede versioner.

Følerkabler - M8 og M12 fra LAPP Danmark

Følerkabler fås i en lang række udførelser lige fra statiske til superfleksible følerkabler. Fra kabler, som passer ind i et rent kontormiljø til kabler, der skal kunne klare udfordringerne i et bakteriesmittet miljø.

Derudover fås de både som uskærmede kabler eller med EMC-skærm til områder, hvor de skal beskytte dataoverførslen mod EMC-støj. Vi tilbyder løsninger til alle applikationer!

Fordele ved M8 og M12 kabler fra LAPP

LAPP Danmark forhandler følerkabler fra Lumberg, som er en af markedets førende og mest innovative producenter på markedet. Fordelene ved kablerne fra LAPP er:

  • Standardiseret stikinterface.
  • Stort udvalg til enhver applikation.
  • Enkel tilslutning.
  • Bredt størrelsesinterval, fra den pladsbesparende M8 til den robuste M23.
  • Pålidelig signaloverføring selv ved ekstremt EMC-følsomme applikationer.

Følerkabler med helstøbte stik

Tilslutningskabel til sensorer og aktuatorer, kaldes følerkabel, sensorkabel eller transmissionskabel – kært barn har mange navne. Kablerne findes i forskellige standardlængder. De er enten forsynet med helstøbte stik i begge ender, eller med helstøbt stik i den ene ende og åben ende i den anden.

De helstøbte stik giver optimal beskyttelse mod fugt og snavs.

Kabler med stik i begge ender er en udmærket løsning i forbindelse med mere decentraliserede løsninger, hvor de anvendes til indkobling af f.eks. sensorer direkte til en splitterbox.

Følerkabler med åben ende giver både mulighed for at tilpasse kablets længde til installationen, samt mulighed for at tilslutte sensorer og aktuatorer direkte i el-skab eller samledåse.

M8 og M12 power følerkabler fra LAPP Danmark

M8 følerkabler

De nye M8 følerkabler, som senest er lanceret fra Lumberg kan klare både en højere strømforsyning og er blevet mindre i størrelsen, så de passer ind også de steder, hvor pladsen er lidt trang.

Følerkablerne er under konstant udvikling, og således er de nye M8 kabler udstyret med en snap-in tilslutning, som giver en tidsbesparelse i forbindelse med installationen, og som også bidrager til, at de kan benyttes, hvor det kan være svært at komme til.

Du kan læse mere om M8 følerkabler under vores produktnyheder.

M12 kabler

M12 følerkaber fra Lumberg er under konstant udvikling. Den nyeste M12 Power-serie åbner for en helt masse nye muligheder, som ikke tidligere fandtes på markedet.

Stikkene er gjort fysisk mindre, så du kan føre den samme høje strøm og spænding på mindre plads. Samtidig er sortimentet af M12 følerkabler betydeligt udvidet med flere unikke kodninger.

Ved at følge dette link kan du læse mere om vores M12 Power følerkabler.

Følerkabler og dataautomation

Følerkabler er en naturlig bestanddel, når vi taler dataautomation. De anvendes ofte i fieldbus systemer i forbindelse med LionLink, splitterboxe, og andre bussystemer. Nogle følerkabler har åben ende, hvorpå der kan sættes runde stik.

Dataautomation indgår i Industriel Datakommunikation, som bliver et stadig større og større område. Fabrikker går fra at være manuelle enheder til at blive teknologiske enheder, hvor de enkelte applikationer på fabrikken taler sammen i højautomatiserede systemer. Klik på linket og læs mere om Industriel Datakommunikation.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil bestille.