Field bus system

Er tidsbesparende installation og planlægning, minimering af driftsafbrydelser og nem fejlsøgning vigtigt for din applikation eller dit maskinudstyr? Skift til et field bus system og få de fordele, det giver at have kontrol over alle tilslutninger uanset automationsniveau!

Fieldbus systemet - et intelligent netværk

Et fieldbus system kan sammenlignes med et intelligent netværk, hvor hver enkelt enhed kobles til en såkaldt fieldbus. Fieldbussen er en digital kommunikationsbus til industriel brug, der sender og modtager data i realtid.

Fordele ved field bus systemer

De vigtigste fordele ved et field bus system er følgende:

  • Lavere installationsomkostninger
  • Nemmere tilslutning af nyt udstyr ved reparationer
  • Mulighed for diagnostik

Styr dine produktionsmaskiner fra computeren med fieldbus

Automationsteknologien har gennemgået en dramatisk udvikling i de seneste år. Kravene til højere overførselshastigheder og mere komplicerede handlinger i flere led bliver stadig vigtigere.

Med et fieldbus system kan komplicerede produktionsmaskiner nemt styres fra en computer via et normalt internetbaseret netværk, uden at det er nødvendigt med direkte tilslutning fra pc til maskine, og uden at man skal befinde sig i samme lokale.

I LAPP Danmarks brede sortiment kan du finde komponenter til fieldinstallation af de mest almindeligt forekommende systemer på markedet. Vi tilbyder også Lumberg Automations eget fieldbus-uafhængige system LioN-Link, hvor innovative løsninger kombineres med høj teknologisk kompetence.

Der findes mange forskellige field bus systemer. Det to altoverskyggende er Profibus systemerne til de langsommere overførselshastigheder, hvor LAPP har sit eget varemærke UNITRONIC®, der leverer buskabler til både Profibus systemer og andre bussystemer.

Taler vi højere overførselshastigheder, så er det f.eks. Profinet eller andre Ethernet baserede systemer, som vinder kraftigt frem efterhånden som kravene til hastighed øges inden for Industriel Datakommunikation. LAPP Danmark tilbyder her LAPPs egne ETHERLINE® kabler.

Vælg det rigtige kabel til dit fieldbus system

Buskablets opbygning er af afgørende betydning for, om det er egnet til et bestemt anvendelsesområde Faktorer som bøjeradius, vrid/torsion, kombination af bøjning og vrid, højfrekvens- og transmissionshastigheder, skærm for så vidt angår EMC-støj samt det faktum, om kablet skal anvendes udendørs og måske lægges direkte i jorden, påvirker alle valget af kabel.

Buskabler domineres fortsat af kabler med kobberledere, som er omkostningseffektive og lette at installere. Men anvendelse af fiberoptiske buskabler (med plast- eller glasfiber) eller hybridkabler (kobber til strømforsyning og fiberoptiske ledere til dataoverførsel) vinder indpas.

Denne type kabler prioriteres højere i dag på grund af kablernes elektromagnetiske egenskaber.

Valg af materiale til lederisolering (PVC, PE, TPE m.v.) påvirker i stor udstrækning de elektrotekniske egenskaber. Normalt kan man sige, at kabler af høj kvalitet har PE som lederisolering. Isoleringsmaterialet skal også understøtte ledernes bøjelighed inde i kablet, specielt hvad angår højfleksible applikationer med bøjninger og/eller vridninger.

Rette yderkappe i buskablet til dit fieldbus system

Field bus systemer anvendes hovedsageligt i tunge industrielle miljøer, hvilket betyder, at kablerne skal opfylde høje krav til kemisk modstandsdygtighed og varmebestandighed. Ofte er bestandigheden mod kemi og flammer de vigtigste.

Anvendelse af halogenfrie kabler stiger kraftigt, specielt i offentlige bygninger og områder, efterhånden som viden om sikkerhedsfordelene ved de halogenfrie kabler øges.

Et bussystem konstrueres til et specielt formål og med specifikke krav, så helt generelt kan man sige, at det er yderst vigtigt at vælge den rette yderkappe i forhold til det sted, buskablet skal anvendes – hvad enten det drejer sig om krav til højfleksibilitet, UV / udendørs anvendelse, varme eller kemi.

Afskærmning af buskablet til dit field bus system

De fleste buskabler har enkel eller dobbeltskærm for at undgå elektromagnetiske forstyrrelser. Skærmen kan bestå af aluminiumsfolie, kobberflet eller vikling med kobbertråd. Dette er nødvendigt, da der i industrielle miljøer ofte findes elektromagnetiske støjfelter nær kablerne - som f.eks. frekvensomformere.

Systemtilpassede og certificerede buskabler til dit fieldbus system

Hvorfor er det så så vigtigt med systemtilpassede og certificerede buskabler? Det er det fordi driftsikkerheden i høj grad afhænger af, at kablernes elektriske parametrer stemmer overens med field bus systemernes parametre.

LAPPs buskabler certificeres af eksisterende neutrale institutioner inden for området, og dette er konstruktørens og slutkundens sikkerhed for, at kablerne på pålidelig vis opfylder de forskellige field bus systemers specifikke krav.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at lægge ordre.