CAN bus, DeviceNet, AS bus, Modbus, EIB, CC-link - øvrige bussystemer

Der findes en lang række andre bussystemer, som hver har deres udspring i forskellige industrier, hvor de er udviklet til et specifikt formål. Nogle af dem kan også arbejde sammen på tværs, men fælles for dem er, at der er tale om forholdsvis lave overførselshastigheder af data.

Udover Profibus findes der en række andre field bussystemer med udgangspunkt i hver deres speciale. Nedenfor vil vi forsøge at give et overblik over de mest udbredte, og hvilke bussystemer der kan arbejde sammen med andre bussystemer.

CANopen bussystem

CAN = Controller Area Network blev oprindeligt udviklet til kabelføring i biler, men er med tiden blevet mere og mere almindeligt inden for industrien og inden for anvendt teknologi – og med et meget bredt anvendelsesområde.

CAN er en international standard jf. ISO 11898. Maksimal overførselshastighed er 1 Mbit/s ved 40 meters afstand.

DeviceNet bussystem

Dette bussystem blev udviklet af Allen-Bradley (Rockwell Automation). Det er baseret på CAN BUS systemet og er det dominerende bussystem i Nordamerika.

Systemet anvendes til sammenkobling af en PLC og indutrielt udstyr som grænseafbrydere, fotoceller, frekvensstyrede motorer, ventiler med mere. Maksimal overførselshastighed varierer afhængig af kabellængde samt, om det er en Thick eller Thin kabel, som anvendes.

AS-BUS eller AS-I bussystem

AS-I (Aktor Sensor-Interface) er udviklet til at være et omkostningseffektivt alternativ til tilkobling på laveste niveau (sensorer og aktuatorer) inden for industriel automation. Det er ofte koblet sammen med Profibus, Interbus, CAN bus med flere.

AS-interface er et tilslutningssystem til det laveste procesniveau i et automationssystem, som er optimeret til tilslutning af digitale (binære) og analoge sensorer og aktuatorer. Systemet bygger på et master/slave-forhold, hvor data og strømforsyning til sensorer/aktuatorer sendes i det samme kabel.

Data og energi overføres mellem kontrolenhed og det perifere udstyr via en uskærmet geometrisk kodet fladkabel med to ledere. Den største fordel ved AS-i er den enkle opbygning af systemet, hvor alle enheder kobles til et AS-i-specifikt kabel helt uden brug af værktøj med den såkaldte "piercing"-teknologi, der presses gennem kablet.

SafetyBus bussystem

SafetyBus er et bussystem til seriel overførsel af sikkerhedsrelatede data, direkte tilkobling af sensorer og aktuatorer eller sammenkobling med andre sikkerhedsrelatede kontrolsystemer som PROFIsafe, DeviceNet Safety o.s.v. SafetyBus stammer oprindeligt fra CAN BUS systemet.

EIB bussystem

EIB (European Istallation Bus) anvendes inden for bygningsteknologi til f.eks. decentral styring af lys, vame, klimaanlæg, ventilation, persienner, tidsstyring med mere. EIB er gået sammen med Konnex association (KNX) og repræsenterer dermed et verdensførende system til intelligent automation af ejendomme.

EIB-installationer består for en stor dels vedkommende af sensorer, som f.eks. lysbomme, stik, termostater, vindmålere og tidsure. EIB-buskabler føres på, i og under gips, indvendige rør, kabelkanaler i både tørre og fugtige rum. Dataoverførsel sker serielt med lav overførselshastighed

CC-link bussystem

Dette navn står for Control and Communication Link. Det andvendes inden for integreret industri og automatiserede produktionsprocesser. CC-Link er udviklet af Mitsubishi Electric Automation og er oprindeligt anvendt i Asien. Det har dog spredt sig og anvendes i dag globalt.

Kablerne fra LAPP er blevet godkendt i 2003 af CC-Link Partner Association i Japan.

Andre bussystemer

Af andre bussystemer kan nævnets Fieldbus (FF = Foundation Fieldbus), som anvendes i egensikre kredse og kan sammenlignes med Profibus-PA.

Interbus er et sidste bussystem, som vi kort vil nævne. Det var et af de første bussystemer, som blev anvendt inden for industriel fremstilling af køretøjer.

Når alt dette så er sagt, så hersker der heller ingen tvivl om, at på sigt vil Industrielt Ethernet - herunder Profinet - overtage mere og mere, fordi kravene til hastighed og distance øges. Dette kan du bl.a. læse mere om på vores sider om Industriel Datakommunikation.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille.