Webshop

Elevatorkabel og krankabel

LAPP Danmarks sortiment af elevatorkabler og krankabler består af både almindelige runde kabler og fladkabler. Disse kabler anvendes til forskellige slags ophængte installationer samt til af- og pårulning på tromler.

Kablerne i sortimentet for elevator- og krankabel har forskellige former for forstærkning inde i kablet og/eller i yderkappen. Fælles for kablerne er, at de har en høj modstandsdygtighed over for både trækkraft og vejrforhold.

Fordele ved elevatorkabler og krankabler

Udover, at du kan samle dine indkøb inden for kabler og elkomponenter hos LAPP, så du kan købe dine specielle kabler sammen med de mere almindelige styrekabler og monteringsledninger og dermed spare leveringsomkostninger, så er der følgende fordele ved LAPPs elevatorkabel og krankabel.

Elevatorkabel og krankabel fra LAPP
  • Høj modstandsdygtighed til krævende installationer.
  • God modstandsdygtighed over for vejrforhold.
  • Både runde og flade kabler.
  • EMC-alternativ til interferensfølsomme miljøer.

ÖLFLEX® LIFT - elevatorkablet

Vores ÖLFLEX® LIFT rundkabler er kendetegnet ved, at de kan hænge frit op til 150 m takket være et element af hamp eller aramidplast, som ligger midt i kablet. Dette element sammenholdt med den tekstilomfletning, der ligger rundt om lederne, er det der håndterer trækkraften.

Kappen er fremstillet af en speciel PVC-blanding, som modstår kulde helt ned til -15 °C. Dette gør kablet specielt velegnet til elevatorer både indendørs og udendørs.

ÖLFLEX® LIFT F er et fladkabel i PVC. Dette kabel passer godt, hvor pladsen er snæver. Det er også særdeles velegnet på steder, hvor der kræves en lille bøjningsradius. Ydermere kan den med stor fordel anvendes i kabelvogne, f.eks. til indendørs kraner.

ÖLFLEX® CRANE - sortimentet af krankabler

Vores ÖLFLEX® CRANE rundkabler er kendetegnet ved, at deres kappe består af en gummiblanding eller PUR. Dette giver en bedre mekanisk styrke end tilfældet er for ÖLFLEX® LIFT-sortimentet. ÖLFLEX® CRANE har et element af aramidplast, som ligger midt i kablet. Sammen med en bæreline håndterer det kraften ved frithængende installationer.

ÖLFLEX® CRANE NSHTÖU, CRANE(V) NSHTÖU og CRANE PUR er særligt velegnede i installationer som f.eks. kraner eller elevatorer, der er placeret udendørs, eller som minekabel, hvor kablet rulles af og på en tromle.

Fladkabel - både som elevatorkabel og krankabel

ÖLFLEX®CRANE F er et fladkabel i gummi. Ligesom sin søster inden for elevatorkablet, så passer dette kabel godt, hvor pladsen er snæver eller på steder, hvor der kræves en lille bøjningsradius. Den er også velegnet i kabelvogne, f.eks. til udendørs kraner. Kablet fås også som EMC-afskærmet alternativ (ÖLFLEX® CRANE CF), hvor hver leder er individuelt afskærmet.

Et basket-kabel eller kurvekabel er et kabel, som er designet til at kunne vikle sig sammen i en kurv i eksempelvis en elevatorskakt. Denne type kabel kan vi tilbyde på forespørgsel.

Montering af elevatorkabler og krankabler

I Appendix T4 bag i LAPPs hovedkatalog finder du vejledning til korrekt montering af elevatorkabler og krankabler. Du finder også monteringsvejledninger under Tekniske dokumenter i vores Tekniske Center.

Hovedparten af kablerne er på lager i Tyskland, hvor der kan forventes hurtig levering inden for en uge. Hvis det skal gå hurtigere end dette, så har du altid mulighed for at vælge ekspres forsendelse, hvor du modtager kablerne i løbet af 1-2 dage. Ekspresforsendelser skal bestilles inden kl. 11 om formiddagen.