Webshop

Installationskabel

Installationskabler er hos LAPP Danmark betegnelsen for kabler, som anvendes til faste installationer i bygninger. Kablerne anvendes til strømforsyning og styring.

Installationskabler – eller kabler til fast installation – fra LAPP er af typen NYY som er et 600/1000 V kabel til brug overalt i Europa, hvor fleksibelt kabel ikke er nødvendigt. Som oftest anvendes installationskabler til infrastruktur i industribygninger eller forsyningskabler nedgravet i jord, således at bygningens strømforsyning fungerer.

Installationskablerne fås også i en ”light” version som ikke må indstøbes eller nedgraves.

Installationskabler fra LAPP

Installationskabel fra LAPP

Her følger eksempler på LAPPs PVC kabler 1 kV til faste installationer i bygninger:

  • NYY-J
  • NYY-O
  • NYCY
  • NYCWY

Visse kabeltyper kan også installeres direkte i beton, udendørs eller direkte i jorden. Lederne er fåtrådede eller runde, solide sektorformede, hvor jordlederen for visse kabeltyper er koncentrisk omkring lederen.

Kablerne kan sammenlignes med de danske kabler PVIK-J og PVIKS-J.

Installationskabel og CPR

For installationskabler er der i 2017 kommet en ny EU forordning, som regulerer bestemmelser vedrørende brandsikkerhed og farlige emner i installationskabler til bygninger i hele EU.

Denne forordning hedder Construction Products Regulation (CPR) og kendes også i Danmark som Byggevareforordningen. Den regulerer de kabler, som er beregnet til selve driften af bygningen. Ved at følge linket i højre kolonne, kan du læse mere om CPR forordningen. På denne side kan du også se hvilke af LAPPs kabler, der er CPR godkendt, ligesom du kan finde detaljeret information om selve godkendelsen og brandklasser for de enkelte kabler.

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål til installationskabler, eller hvis du ønsker at afgive ordre.

Installationskablets opbygning

Kobberet i Installationskablerne er, afhængigt af kvadratets størrelse, enten

Opbygning af installationskabel
  1. ”rund massiv”,
  2. ”rund flerkoret” eller
  3. ”flerkoret sektorformet”.

Sidstnævnte skal rundpresses, inden at det kan termineres med kabelsko.

Ved lange træk kan det være en økonomisk fordel at bruge installationskabler med ledere af aluminium. Men da aluminium er et ”flydende” materiale, så skal der en speciel terminering til ,og denne kan være dyr i indkøb.  Til gængæld er selve installationskablet noget billigere, og det vejer heller ikke så meget som et kobberkabel.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til installationskabler eller ønsker at afgive ordre.