Webshop

Ethernet kabel: cat 5, cat 5e, cat 6, cat 6a, cat 7

LAPP Danmarks sortiment af Ethernet kabel - eller på engelsk: Ethernet cable omfatter kabler, der beregnet til at kunne klare hurtige overførselshastigheder. ETHERLINE® sortimentet omfatter både ethernet kabler og LAN-kabler, som begge er i overensstemmelse med Ethernet teknologien.

LAPPs ETHERLINE® ethernet kabler er delt op i to versioner - en industriversion og en kontorversion. Kontorversionen er normalt ikke fleksibel, da den oftest ligger i en kabelkanal, hvor udtagene sidder direkte i kabelkanalen.

Ethernet kablerne egner sig godt til industrimiljøer eller til udendørs installation, hvor LAN-kabler er til installation i tørre miljøer som f.eks. kontor og lager.

Begge typer af kabler fås i de gængse kategorier fra Cat 5, over Cat 5e, Cat 6, Cat 6a og til Cat 7 og 7a, som er til den største datamængde og hurtigste dataoverførsel.

ETHERLINE® – industrielle ethernet kabler

Ethernet kabel – det holdbare kabel til industrimiljøer

Her er nogle af fordelene ved Ethernet kabler fra LAPP:

  • Til båndbredde op til 10 Gbit/s
  • Robuste kabler til industrimilljøer
  • Ekstra god EMC-beskyttelse
  • Varianter i henhold til PROFINET-standarden

Ethernet kabler til industriel brug kendetegnes ved, at kappematerialet er robust og kan klare kravene til både bøjning samt mekanisk og kemisk påvirkning. Dette er den mest grundlæggende forskel på ETHERLINE® til industri og ETHERLINE® til kontor. Derfor har ETHERLINE® kabler til industri - de såkaldte Ethernet kabler ofte en bedre EMC beskyttelse.

Ethernet kabler anvendes i dag mest til kommunikation på højere niveau fra kontorets servere og ud i det industrielle miljø. Det kan både være til computere, PLC eller field bussystemer via gateways.

I takt med at komponenter som sensorer og aktuatorer får IP-adresser, vil Ethernet med al sandsynlighed erstatte bussystemerne med tiden.

Ethernet opdeles i forskellige Cat efter datahastighed

Ethernet kabler til industrien deles op i forskellige cat.:

Kabler med to kommunikationspar kan klare en båndbredde op til 100 Mbit/s og kategoriseres som Cat 5 eller Cat 5e.

Kabler med fire kommunikationspar kan klare en båndbredde op til 10 Gbit/s (Cat.7) og kategoriseres som Cat 5e, Cat 6, Cat 6a eller Cat 7 eller 7a.

I LAPPs sortiment finder du også vores PROFINET-kabler, som er designet helt efter Siemens-standarden.

Kabler, der opfylder kravene til meget fleksible applikationer som kabelkæder og torsion i en robot, er ligeledes en naturlig del af vores sortiment.

Inden for Ethernet kabler med 4-par findes der også en brandhæmmende variant.

Kabler til kontorinstallation

Ethernet kabler anvendes primært som netværkskabler eller internetkabler til at tilslutte og forbinde servere, computere, printere, hubs og switches i kontormiljøer.

  • Til datakommunikation i kontormiljøer
  • Designet i henhold til de forskellige Cat. (Fra Cat 5e, over Cat 6 til Cat 7)
  • Nemt at installere og tilslutte
  • Forskellige afskærmningsmuligheder afhængigt af EMC miljø

Ethernet kabler kategoriseres i forskellige klasser, afhængigt af hvilken bredbånds-/overførselshastighed, de kan håndtere. I vores sortiment finder du blandt andet varianterne herunder:

Cat 5

Kategori 5 (CAT5) kabel er et multi-par (2 eller 4 par) højtydende kabel, der består af snoede par, der hovedsageligt bruges til datatransmission. Grundlæggende var CAT 5 kabler designet til egenskaber på op til 100 MHz. CAT 5 kabel bruges typisk til Ethernet netværk, der kører med 10 eller 100 Mbps.

cat 5e

Dette Ethernet kabel er designet i henhold til standarden IEEE 802.3 samt IEEE 802.5 CAT 5e. Kablerne kan klare en båndbredde op til 10-1000 Mbit/s med en frekvens op til 100 MHz. De fås med forskellige skærmvarianter; U/UTP, F/UTP, SF/UTP samt en halogenfri variant.

cat 6

Ethernet kabel med et design i henhold til standarden IEEE 802.3 samt IEEE 802.5 CAT.6. Kablerne kan klare en båndbredde på 10-1000 Mbit/s med en frekvens op til 250 MHz. De fås med forskellige varianter af skærm; U/UTP, F/UTP samt en halogenfri variant.

Cat 6a

Er designet i henhold til standarden IEEE 802.3 samt IEEE 802.5 CAT.6a og kan klare en båndbredde op til 10 Gbit/s med en frekvens op til 500 MHz. Kablerne fås med forskellige skærm varianter; U/FTP, F/FTP, SF/FTP samt en halogenfri variant.

CAT 7 og CAT 7a

Ethernet kabel med et design i henhold til standarden IEEE 802.3 samt IEEE 802.5 CAT.7a. Kablerne kan klare en båndbredde op til 10 Gbit/s, og afhængigt af designet har de en frekvens op til 1000, 1200 eller 1500 MHz. I test har man været i stand til at overføre 100 Gbit/s over en strækning på 70 m.

Sådan vælger du det rigtige Ethernet kabel

Kabelvalget styres af en række forskellige parametre som flexibilitet, kemisk bestandighed, godkendelser og miljøkrav. Vort brede kabelsortiment lagt sammen med vores erfaring og viden er din garanti for en driftsikker og omkostningsrigtig installation.

Du kan læse mere om kabelvalg og installationsmetoder i vores kabelguider. I Automation & Network Guide er alle automationsprodukter fra LAPP samlet sammen med udvalgstabeller. Guiderne finder du i vores tekniske servicecenter.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at lægge ordre. Du finder vores telefonnummer og mailadresse til højre.