Webshop

Med ansigtet mod solen: Solenergi i Afrika

En af de største solenergienheder i Sydafrika

Solenergi i Afrika

Solenergi er den hurtigste og nemmeste måde at generere elektricitet i Afrika. Indtil nu har udnyttelsen af solen til dette formål dog været alt for lille. Takket være tekniske fremskridt, nye state-of-the-art systemer og et globalt pres for at forbedre CO2-balancen, bliver dette ændret. Kabler og tilslutningsløsninger af høj kvalitet fra LAPP er med til at modstå de ekstreme forhold, som et sådant anlæg skal fungere i.

Cirka 400 kilometer vest for Johannesburg i Sydafrika blev der i juli 2020 bygget en af de største solenergienheder på en 150 hektar stor grund. Anlægget var budgetteret til 100 millioner euro og op imod 400 personer, arbejdede på anlægget.

Det er et eventyr og ret så fascinerende på samme tid. Arbejderne beskrev, hvordan brølene fra ​​sultne løver i en tilstødende ynglestation, kunne høres om morgenen. Hvordan solen nådesløst bagte om eftermiddagen og slanger, skorpioner og flåter lurede på jorden. Igen og igen rykkede små sandcykloner hen over anlægget og gav en forsmag på de barske forhold, som solcelleparken løbende skulle kunne tåle efter idriftsættelsen.

Solpanelerne, der hver måler 1,90x1,10 meter, er installeret. Helt præcist 262.000 af dem, der i alt fylder et areal på næsten 550.000 kvadratmeter. Det svarer til 135 fodboldbaner. Anlæggets effekt er 86 megawatt og elektriciteten herfra føres ind i det offentlige net. Det er nok til at forsyne 15.000 husstande i Sydafrika med elektricitet.

2.3 millioner meter kabel

Alan Mulder (til højre) og Ayanda Dayimani fra LAPP får informationerne på plads, om hvilke kabler der skal leveres hvornår.

Alan Mulder (til højre) og Ayanda Dayimani fra LAPP får informationerne på plads, om hvilke kabler der skal leveres hvornår.

Området, hvor solcelleparken ligger, skråner opad. Et sofistikeret sensorsystem styrer motorer, der kan kompensere for dette samt meget mere. Vinklen på solpanelerne ændres nemlig afhængigt af solens position. Om morgenen er panelerne justeret i en 30-graders vinkel mod øst. Om aftenen er de på 30 grader igen, men denne gang mod vest. Korrektionen udføres løbende, så panelerne altid er vendt mod solen. Jo mere teknologi der bruges, desto kraftigere skal kabler og tilslutningsløsninger være. Omkring 2.3 millioner meter LAPP-kabler er installeret her, og der anvendes i alt 36 forskellige produkter.

De fleste af disse er ikke leveret direkte af LAPP, men derimod gennem HellermannTyton, en kunde der har åbnet døren på vid gab for LAPP. Solcelleindustrien er blevet en industri, der over tid er blevet vigtigere for HellermannTyton – en af verdens største producenter af elektriske kabelforbindelser og komponenter i verden. HellermannTyton er aktiv i 39 lande og har 5.000 ansatte.
– Vi har et meget specielt forhold til LAPP. Deres kabler og tilslutningsløsninger er med til at øge kvaliteten af vores produkter og er derfor unikke, forklarer Claude Middleton, administrerende direktør for HellermannTyton i Sydafrika.

Elektromagnetiske forstyrrelser ville kunne lamme hele anlægget

Solcelleparken er færdig og i brug.

Solcelleparken er færdig og i brug.

Kabelbeskyttelsesslangen SILVYN® EMC AS-CU er et symbol på partnerskabet mellem de to virksomheder; et partnerskab der har udviklet sig over de seneste to år i forbindelse med opførelsen af ​​solcelleparker.

Beskyttelsesslangen med en diameter på 17 millimeter består af en metalspiral, der takket være profilerne, der hægter sig fast i hinanden, er ekstremt fleksibel og på samme tid alligevel meget modstandsdygtig over for ydre kræfter og mekaniske bevægelser. Dette gør den ideel til at beskytte de installerede sol- og motorkabler, der forbinder styreboksene, som hver er 80 centimeter brede, 60 centimeter høje og 30 centimeter dybe og er lavet af stålplade, med motorer og sensorer.

Styreboksene er små kasser, hvis indhold er strengt fortroligt. Der er installeret ca. 250 komponenter inde i hver af dem, og tilsammen danner disse en slags "hjerne", der styrer anlægget intelligent og effektivt.

Det vigtigste kvalitetskriterium for SILVYN® EMC AS-CU er optimal beskyttelse mod elektromagnetisk interferens. I ekstreme tilfælde kan dette nemlig lamme hele parken.
– Der er ikke meget, som jeg er bange for, men jeg ville ikke have lyst til at være i sådan en solcellepark, når torden og lyn rammer under en sommerstorm, forklarer Middleton.

Styreteknologien i fordelerne ville ikke modstå den overspænding, der kortvarigt opstår under en storm, men LAPPs SILVYN® MSK-M BRUSH rørfittings i nikkelbelagt messing har hundredvis af fine kobbertråde, der sikrer optimal 360 graders afskærmning og derfor holder uønskede overspændinger væk fra indersiden af ​​boksene.
– Da vi kiggede rundt på markedet, kunne vi ikke finde noget sammenligneligt. Vi konstruerer komponenter af høj kvalitet til solcelleindustrien og tilslutningsløsningerne fra LAPP er af den højeste kvalitet, siger Middleton.

Uovertruffen service

HellermannTyton bygger skræddersyede kontrolbokse til hvert projekt. I hånden. Det er et detaljeret job, der kræver den største præcision på alle trin af processen.
– I sidste ende får kunden et produkt, der er skræddersyet specifikt til deres behov; det er en plug-and-play-løsning, som vi også kender det fra IT-branchen, og det eneste kunden skal gøre, er at sætte det til.

Produktkvalitet er en ting, service og rådgivning er en helt anden sag. Da Chad Andrews, administrerende direktør for LAPP i Sydafrika, erfarer, at HellermannTyton kræver større forbindelser til et andet testprojekt, forsikrer han dem straks, at de vil være i stand til at levere seks SKINTOP® ST-M kabelforskruninger med en diameter på 50 millimeter.

Middleton sætter pris på engagementet.
– Der er en stor risiko for, at man glemmer noget, når man bygger så stort et anlæg, siger den administrerende direktør og fortsætter "Vi føler altid, at vi får den bedst mulige service hos LAPP" og refererer til, at SILVYN® EMC AS-CU for nyligt er blevet leveret i længere størrelser, hvilket reducerer spild for HellermannTyton i den efterfølgende forarbejdning. Den gensidige udveksling af information med det formål løbende at optimere produktet og processerne er det, der har udmøntet sig i denne foranstaltning.