Webshop

Jens Kristensen er ny salgschef i LAPP Danmark

Miltronic har udnævnt Jens Kristensen til ny salgschef i den danske virksomhed, LAPP Danmark, med kontor i Greve uden for København. Jens Kristensen har en solid erfaring inden for salg af kabler, kabeltilbehør og automationsprodukter for LAPP Danmark, de seneste tre år som Key Account Manager.

Jens Kristensen hos LAPP Danmark

Jens Kristensen er ny salgschef i LAPP Danmark

– Jens har stor erfaring fra det danske marked, han er kendt af mange af vores kunder, og som ansvarlig for storkunder har han den viden, der er nødvendig for at lede og udvikle salgsvirksomheden i Danmark i de kommende år, siger Krister Karlsson, adm. direktør for Miltronic/LAPP Danmark. Jens kommer også i fremtiden til at være knyttet til nogle af sine kunder for at bevare den vigtige kontakt til markedet.

LAPP Danmark består nu af otte personer, hvor der udover Jens som salgschef er tre regionale sælgere. Væksten har været god de seneste tre år, i høj grad fordi man har præsenteret et stærkt sortiment og lyttet til kundernes ønsker. Det har også resulteret i den igangværende udvikling af firmaets digitale værktøj.

– Markedet i Danmark er udfordrende, fortæller Jens Kristensen. Der er mange aktører, men vi ser gode muligheder for LAPP Danmark. Vi har en styrke i vores kvalitet – i hele produktsortimentet – samtidig med at vi forsøger at have tæt kontakt med vores kunder og dele den viden, der findes hos os i LAPP Danmark og i koncernen. Kunderne skal føle sig trygge ved altid at få det rigtige produkt med samme gode kvalitet, hver
gang de bestiller noget hos os. Hvis de har spørgsmål om produkterne, skal det det være enkelt at få fat på os.

Om LAPP Danmark

LAPP Danmark er en filial af Miltronic i Sverige. Miltronic/LAPP Danmark kombinerer et af markedets bredeste sortimenter af kabler, specialkabler, kabeltilbehør, elkomponenter, kapslinger og automationsprodukter med høj teknisk kompetence og kvalificeret rådgivning.

Miltronics virksomhed blev startet i 1965. Den er i dag et helejet datterselskab af LAPP Group. Miltronics hovedkontor ligger i Nyköping i Sverige, hvor også lager, logistikcenter og ressourcer til kundetilpasset fremstilling er placeret. På produktionsanlægget i Hultsfred spiraliseres kabler. Miltronic omsætter for SEK 278 M SEK og har 90 ansatte.

LAPP Group

LAPP Group er en global koncern med store forsknings- og udviklingsaktiviteter, egen produktion
og 39 salgsselskaber i hele verden. Selskabet har 3 300 ansatte.