Skærmet kabel – sådan reducerer du EMC støj

Et skærmet kabel beskytter din installation og omgivelserne mod EMC støj. Et EMC kabel kan kombineres med EMC forskruninger for at optimere beskyttelsen.

Skærmet kabel reducerer din EMC støj

EMC er forkortelsen for Electro Magnetic Compatibility (elektromagnetisk kompatibilitet), og formålet er at reducere EMC støj, så elektrisk udstyr kan eksistere side om side uden at forstyrre hinanden. Til at afhjælpe EMC støj kan du inden for el- og elektronikbranchen benytte et skærmet kabel, som af nogle også kaldes EMC kabel.

EMC er et kvalitetsbegreb, som vedrører elektriske og elektroniske installationer. Det styres af et EU-direktiv, som sætter grænseværdier for, hvor meget EMC støj forskellige elektriske og elektroniske installationer må afgive.

En tur tilbage i tiden – sådan fungerer EMC

Det har ikke altid været hverdag for udviklere og el-installatører, at de skulle forholde sig til EMC. Hvis vi går tilbage til 1960’erne og starten af 70’erne, så kunne man om søndagen, når man sad og lyttede til Giro 413, høre det knase i radioen, når naboens søn kom hjem på sin knallert.

Det kan man af flere årsager ikke i dag. Både fordi radiosignalet kommer i et EMC kabel, og naturligvis også fordi signalerne i dag er nogle helt andre. Men en anden årsag er, at det ikke længere er tilladt for en knallert at udsende elektrisk støj, som den gjorde dengang.

For snart mange år side lavede LAPP forsøg på universitet i Stuttgart, hvor de har et EMC beskyttet rum. Når de lod en transistorradio spille inde i rummet med døren åben, så gik det fint. Men lukkede de døren, så stoppede den med at spille, fordi den ikke kunne få fat på signalet. Tog de så en tynd kobberledning og forbandt den til antennen på transistorradioen og stak den anden ende af kobberledningen ud gennem nøglehullet – ud i det ”fri” – så spillede radioen lystigt igen.

Et skærmet kabel fjerner EMC støj

Ovenstående er blot for at anskueliggøre, at skal du beskytte noget mod EMC støj, så skal du have ”noget”, der kan fange de elektriske stråler og føre dem væk. I eksemplet ovenfor var det en tynd kobberledning.

Hvis du f.eks. har et metalskab/styretavle med en frekvensomformer i, så er der meget EMC støj inde i styretavlen. Hvis du lader et EMC skærmet kabel komme ind i denne styretavle, så har du noget, der kan lede EMC støjen væk og ud af skærmet.

For at undgå at skærmen kommer ind i metalskabet – en såkaldt ”pigtail” – og bare lader støjen blive derinde, så kan du montere en EMC forskruning på skabet. Så bliver EMC støjen ført via et skærmet kabel til forskruningen i tavlens væg, og da den er jordet, så vil støjen blive neutraliseret.

I dag, hvor vi er afhængige af trådløs kommunikation, er beskyttelse mod EMC støj endnu vigtigere end tidligere.

Forskellige former for skærmet kabel

Et EMC skærmet kabel beskytter i princippet både indad og udad. Den beskytter både imod at EMC støjen fra lederne i det skærmede kabel kommer ud i rummet, og den beskytter kablets ledere mod støj udefra.

Når du står med et skærmet kabel fra LAPP, så er der flere måder, det kan være skærmet mod EMC støj:

  • Flette fortinnet kobberskærm beskytter 85% mod EMC støj og lever op til kravene for et skærmet EMC kabel.
  • Folieskærm finder du i dobbeltskærmede datakabler. Her ligger folieskærmen omkring lederne, og de har så en samlet flettet kobberskærm omkring lige under yderkappen.
  • Flettet stålskærm beskytter også mod EMC støj. Dog er tætheden af stålskærmen kun 60%, så beskyttelsen er selvsagt ikke helt så god som ved en flettet fortinnet kobberskærm.

Andre produkter, der skærmer mod EMC støj

Udover et skærmet kabel findes der også en række andre produkter, der støtter op om EMC afskærmning.

  • SKINTOP® og SKINDICHT® standard EMC forskruninger med ”ben”, der forbinder ned til skærmen.
  • SKINTOP® BRUSH EMC forskruninger, der dækker 360 grader rundt om kablet.  Samme løsning kan du få med en SKINTOP® plastforskruning og en BRUSH møtrik.
  • Metal kabelbakker fra GammaP lukker også EMC støj ude, når de monteres med en EMC laske.
  • Derudover findes der diverse tilbehør både fra Reiku og LAPP til etablering af EMC støjfrie omgivelser.

Stort sortiment af skærmet kabel fra LAPP

Som kunde hos LAPP har du adgang til et meget stort og varieret sortiment af skærmede kabler. Du finder både fleksible kabler, højfleksible kabler til kabelkæder. Alle LAPP kabler, som har følgende forkortelser i deres betegnelse er udstyret med en flettet fortinnet kobberskærm:

  • CY – med PVC yderkappe (Y)
  • CP – med PUR yderkappe (P)
  • CH – med halogenfri yderkappe (H)

 Der er naturligvis også et lang række servokabler, ligesom du finder højfleksible varianter af servokablerne. Der er også temperaturkabler med skærm og en lang række andre kabler med skærm.

Hertil kommer naturligvis alle datakabler, buskabler og ethernet kabler, som er ”født” i skærmede varianter.

Benyt gerne vores kabelfinder, hvor du kan sætte hak i feltet ”Screened” for at få de skærmede varianter af kablerne.

 

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til at finde et skærmet kabel, der passer til din applikation. Du finder vores telefonnummer og mailadress ude til højre.