Webshop

Test ekspertise på LAPPs laboratorier

Egne laboratorier, der garanterer højeste kvalitet

Test ekspertise på LAPPs laboratorier

”Advarsel – her testes!” står der på skiltet, men vi fik lov at tage et hurtigt kig. Mellem røntgenfluorescensanalyse, en maskine til test af afskalning og et køleskab til test af kuldepåvirkning finder vi en ejendommelig verden. Vi er på besøg i et af LAPPs laboratorier.

Der findes et udtryk, som siger, at man ikke kan lave omelet uden at slå æg i stykker. Man kan heller ikke teste et produkt, uden at det blinker, gløder, hvisler og summer på væggen. Her testes produkterne fra LAPP bag lukkede døre hver eneste dag. Ind imellem bliver hver dag til flere år - f.eks. når man skal teste et kabels aldringsegenskaber. Men hvordan gør man et kabel kunstigt ældre i et laboratorium? Svar: I et varmeskab, som kan simulere flere måneder på nogle få dage.

Op til 40 forskellige tests af et enkelt kabel

Op ti 40 forskellige tests på et enkelt kabel

Op til 40 forskellige tests udføres på et enkelt kabel afhængig af, hvilken type applikation, det skal installeres i. Om den f.eks. skal anvendes på en olieplatform i opslæmmet ler fra den skandinaviske undergrund. - Der er rigeligt med udfordringer, siger Michael Hagenmüller. Han er chef for laboratoriet og har blandt andet udsat forskruningen SKINTOP® HYGIENIC for mange krævende tests.

I dette tilfælde er det nødvendigt at overvåge konstruktion og målinger, kontrollere gevindet, bøjebeskyttelsen, kontrollere trækaflastningen og se til at forbindelsen er vandtæt og støvtæt - blandt mange andre ting. Der dannes et undertryk i otte timer ad gangen og talkum tilføres. Ved testens afslutning må der ikke være et eneste støvkorn tilbage. Dette er forudsætningen for at produktet, SKINTOP® HYGIENIC, klarer testen.

Lyder det ikke som raketvidenskab? Prøv igen!  Ved en anden station testes den kemiske resistens af kabler, industristik og forskruninger. Det kan godt være, at det ikke er "raketvidenskab", men når Laura Erdmann holder skarpt øje med alt, er det i og for sig lige det, det er. Når hun ikke er her, så studerer Laura Erdmand faktisk rumteknologi. Hun forbereder omhyggeligt materialetestene har fokus på lange testfaser. F.eks. varer ECOLAB®-testen fire uger.

Tests til ECOLAB®-certificering

ECOLAB®

ECOLAB® er et førende navn inden for industrielle rengøringsprodukter til hoteller, restauranter, sygehuse og naturligvis også indenfor fremstilling af føde- og drikkevarer. Disse steder anvendes oftest kemikalier til rengøring af maskiner. ECOLAB®-certificeringen bekræfter, at LAPPs produkter kan holde til disse rengørings- og desinficeringsmidler.

– For kunderner er det, som vi gør her, yderst vigtigt. De kan være sikre på, at de varenumre, som vi lister i vores kataloger, er testet og godkendt, forklarer Hagenmüller, som har startet eller været med til at starte flere forskellige laboratorier for LAPP i Stuttgart, Singapore og andre steder rundt om i verden. Lige for tiden arbejder han med idéudvikling, således at Lapps laboratorier også i fremtiden kan sætte standarderne for branchen.