Webshop

Styrekabel - vælg det rigtige

Når du skal vælge dit styrekabel – eller maskinkabel som det også kaldes, er det vigtigt at vælge det rigtige. Der kan være en lang række forhold, der spiller ind i forhold til, om du skal vælge det ene eller det andet – eller der måske er et helt tredje kabel, som er det mest optimale.

Vejledningen kan du downloade her:  Vejledning til valg af det rigtige styrekabel

Styrekabel - vælg det rigtige

I vejledningen kommer vi ind på en lang række forhold, der afgør, hvilket styrekabel, der passer til netop din applikation. Det kan være forhold som:

  • Sikkerhed
  • Myndighedskrav eller godkendelser
  • Driftsikkerhed og funktion
  • Omkostningseffektivitet og konkurrencedygtighed – det kan både være prisen, der er i spil, men også hvor nemt kablet er at installere, så der måske kan spares på arbejdstiden.
  • Optimeret levetid, så kablet holder længst muligt, da udskiftning er forbundet med nye omkostninger.

Går vi så ind og kigger på det specifikke styrekabel, så er der også en række ting, der skal være afklaret, inden du kan tage det bedste kabelvalg, og det får du præsenteret i vejledningen i flere detaljer. Her gennemgår vi blot overskrifterne, så du ved, hvilke ting du gerne skal have styr på, inden du begynder at søge efter dit maskinkabel.

  • Hvad skal mærkespændingen være?
  • Er der krav til godkendelser?
  • Skal kablet beskyttes mod elektromagnetisk støj (EMC)?
  •  Skal det oplægges udendørs og derfor være UV-bestandigt?
  • Skal styrekabel oplægges fast eller i en højfleksibel applikation?
  • Er der hensyn til brandbarhed og halogenfrihed?
  • Der kan være krav i forhold til omgivende temperaturer – både høje minus og plus grader.
  • Er det et EX-miljø (eksplosionsfarligt)?
  • Du eller din kunde kan have ønsker i forhold til lederidentifikation og kappefarve.
  • Er der krav til kemisk bestandighed eller mekanisk styrke?

Alle disse spørgsmål vil blive gennemgået i vejledningen, og når du har svar på dem alle, så er du klar til at vælge det bedste kabel til din applikation.

 

Har du spørgsmål til ovenstående, eller ønsker du hjælp til valg af dit kabel, så er du naturligvis også altid velkommen til at kontakte os i Sales Support.

Vi kan også hjælpe med andet tilbehør som for eksempel forskruninger, kabelbakker, kabelbindere og meget andet kabeltilbehør. Du finder vores telefonnummer og mailadresse i højre kolonne, eller du kan chatte med os i chatboksen nederst på siden.