Webshop

Pålidelige kabler til brinttankstationer

"LAPP-produkter giver os sikkerhed og tryghed"

Pålidelige kabler til brinttankstationer

Uanset hvor der påfyldes brint, skal der være garanti for sikker drift – dette gælder også for elektriske forbindelsessystemer. Maximator Hydrogen, den førende producent af brinttankstationer, har i samarbejde med LAPP udarbejdet en liste med forslag til kabler, der opfylder alle tekniske krav og standarder.

Brinttankstation

Brinttankstation

Mens der i stigende grad ses elbiler på vejene, er brintdrevne køretøjer stadig et sjældent syn. Det samme gælder brinttankstationer. I marts 2022 var der 91 steder i Tyskland, hvor man kunne tanke let og energirig gas. Der er planer om flere, og brinttankstation nr. 100 skulle gerne være en realitet inden udgangen af 2022.

Den langsomme udvikling skyldes bl.a. manglende produktionskapacitet. Men det har ændret sig. Den største brinttankstation i Europa ligger nu i Nordhausen i Harzen i den tyske delstat Thüringen. Ejeren er Maximator Hydrogen GmbH, som har sit hovedsæde der.

Liste med kabler, der opfylder alle tekniske krav og standarder

Maximator Hydrogen er ekspert i opførelse af brinttankstationer.

Maximator Hydrogen er ekspert i opførelse af brinttankstationer.

Maximator Hydrogen har igennem årtier udviklet en unik teknologi, der involverer kompressorer og testbænke til brint. Siden 2018 har virksomheden også bygget og produceret komplette brinttankstationer. Disse er underlagt høje sikkerhedskrav, bl.a. til elektriske forbindelsessystemer. Derfor har Maximator Hydrogen i årevis samarbejdet med LAPP, som er den globale markedsleder, når det gælder integrerede løsninger inden for kabel- og forbindelsesteknologi.
– Der har kun været positive oplevelser, og derfor er det blevet en god vane at bruge LAPP, siger Marcel Urban, ansvarlig for elplanlægningen hos Maximator Hydrogen.

Da Maximator Hydrogen begyndte at anlægge områder med høje sikkerhedskrav, foregik samarbejdet således: LAPP udleverede en liste med forslag til kabler med angivelse af de produkter, der opfylder de gældende standarder for de respektive anvendelser. Marcel Urban og hans team planlagde derefter kabelprocessen ud fra denne liste og kunne dermed være sikre på, at alle krav ville blive opfyldt.

Sammen har de lavet en manual

I forhold til kabelføring på brinttankstationer har Maximator Hydrogen fuld tillid til den kvalitet, som LAPP leverer.

I forhold til kabelføring på brinttankstationer har Maximator Hydrogen fuld tillid til den kvalitet, som LAPP leverer.

Med beslutningen om at bygge komplette tankstationer, blev der stillet større krav til kabler og ledninger. Virksomheden var nu også ansvarlig for den udendørs kabelføring, der tidligere havde været et ansvarsområde for tankstationernes ingeniører.
– Andre krav omfattede beskyttelse mod gnavere og UV-stråling, men der var også krav om eksplosionsbeskyttelse, siger Marcel.

Derfor henvendte teamet sig igen til LAPP. Der blev arrangeret et møde i Nordhausen, hvor LAPP's applikationsteknologiteam inspicerede tankstationerne og vurderede, om de installerede kabler og ledninger opfyldte alle standarder for udendørs anvendelse. Mødet blev efterfulgt af en workshop hos Maximator Hydrogen, hvor de nødvendige sikkerhedskrav endnu en gang blev drøftet i detaljer. Sammen udarbejdede man derefter en tjekliste til kunden med egne erfaringer og uddrag af retningslinjer for driftssikkerhed, f.eks. eksplosionsbeskyttelse i henhold til EN1127-1.

Resultatet af denne proces er en manual, der beskriver yderligere krav til kablerne fra listen med kabelforslag. Denne liste videresendes til de integratorer, der elektrisk forbinder tankstationernes moduler med hinanden på stedet.
– Der er ingen tvivl her: Integratorerne skal bruge LAPP-produkter fra denne liste, fordi det giver os sikkerhed og tryghed, siger Marcel.

12 forskellige kabler fra LAPP

Der ligger nu omkring 12 forskellige kabler fra LAPP på tankstationerne, herunder ÖLFLEX® EB, både skærmet og uskærmet, ÖLFLEX® 400 som kontrolkabel til digitale 24 volts omskiftersignaler, den skærmede variant til analoge signaler, ÖLFLEX® 550 P til elforsyning af belysning og varme med netspænding. Derudover er der forskellige kabler til datatransmission, f.eks. ETHERLINE® Cat.5e flex til alle kommunikationsforbindelser mellem IT-komponenter og modulerne samt HITRONIC® HQW3000 fiberoptiske kabler til længere afstande på 100 meter eller mere, hvilket er mere almindeligt på store projekter.

Begge parter er tilfredse med resultatet af samarbejdet. På trods af de forhindringer, som pandemien medførte, var der direkte drøftelser, og der blev udviklet et skræddersyet koncept. I lyset af den pålidelige produktkvalitet, den individuelle rådgivning og ekspertisen inden for applikationsteknologi og salg er der kun én konklusion for Marcel Urban:
– LAPP vil fortsat være vores foretrukne partner på fremtidige projekter.