Nyt servokabel med unikt patenteret design
Det ultimative kabel til sikker drift af dine systemer

Den innovative zeroCM®-teknologi fra LAPP er pålidelig, reducerer lækstrømme og yder et afgørende bidrag til forbedret EMC i maskiner og systemer. Det nye patenterede kabeldesign er det første, der opnår 100% elektrisk symmetri, hvilket i høj grad forbedrer den elektromagnetiske kompatibilitet.
For at reducere lækstrømme og elektromagnetisk stråling findes der allerede en række designmuligheder fra LAPP og andre producenter på markedet. Vores nye innovative zeroCM®-teknologi indeholder en række fordele, ikke kun for servodriften, men for hele bygningens elektriske system.
Hemmeligheden ved ZeroCM®-designet er, at der rundt om faselederne bliver placeret en jordleder i en modrotation. Den store gevinst med dette design er at man opnår 100% elektrisk symmetri, hvilket mindsker lækstrømmene i jordlederen.
Dette giver en række fordele:
- Reducerer lækstrømme med op til 60% sammenlignet med konventionelle motorkabler
- Reducerer lagerstrømme, der forhindrer skader af motorlager
- Reducerer elektromagnetisk stråling, der kan forstyrre datakabler og omgivende elektronik
- Tillader længere ledningsføring
- Hindrer korrosion i bygningens metaldele takket være reducerede lækstrømme i potentialudligningssystemer
- Reducerer potentialforskelle i jordforbindelser på forbrugersiden
- Nemmere at tilslutte på motoren sammenlignet med 3+3 designkabler
- Længere levetid end konventionelle motorkabler
- Klarer fremtidige frekvensomformere med højere frekvens på pulsbreddemodulering.
ÖLFLEX® SERVO FD zeroCM er et skærmet, halogenfrit servokabel beregnet til at blive installeret mellem frekvensomformeren og motoren. Den har en ydre kappe i PUR, der tåler de fleste industrielle miljøer og er både UV- og oliebestandig. Kablet er også designet til at kunne bøje i trækkæden. Designet muliggør enkel, hurtig og fejlfri tilslutning med kun 1 jordleder.
Kablet er desuden UL AWM godkendt til installationer på det nordamerikanske marked.
