Webshop

Adskil, rens og kontroller

Centriair vælger kabler fra LAPP til deres lugtrensningsløsninger

Centriair vælger kabler fra LAPP til deres lugtrensningsløsninger

Centriair hjælper virksomheder med industriel luftbehandling ved at adskille partikler og gasstrømme, eliminere skadelige stoffer og kontrollere ydeevnen gennem overvågning og realtidsoptimering. Hos LAPP leverer vi færdige kabler til UV-reaktorerne og yder ekspertise vedrørende UL-certificerede produkter.

centriair-logo

Scandinavian Centriair AB blev grundlagt i 2007 af Jack Delin og Per Kaijser. De udnyttede deres tidligere erfaring inden for industrielle luftbehandlingsløsninger til olieforstøvning/aerosoler og anvendte det på VOC (Volatile Organic Compounds) og lugtbehandling. De fokuserede oprindeligt på industriel fødevareforarbejdning, med fokus på fritering af chips og pommes frites. Efter nogle år udvidede virksomheden til segmenterne fast affald og spildevand. Den første levering til et biogasanlæg blev foretaget i 2016.

Centriair er vokset fra at være en lokal virksomhed, til at være en globalt anerkendt leverandør af industrielle lugtrensningsløsninger, med et stort antal installationer over hele verden inden for blandt andet fødevareproduktion, biogas, affaldshåndtering og spildevandsrensning inden for industri- og kommunalsektoren.

Ekspertise inden for UL-certificering

UL-logo 150x160px

Med ekspanderingen og globaliseringen kom nye udfordringer. For at kunne tilbyde deres løsninger på det nordamerikanske marked var der behov for UL-certificerede produkter.
– Vi kontaktede LAPP i efteråret 2022, fordi vi havde brug for hjælp til at finde de rigtige kabler samt ekspertise vedrørende UL til vores første store projekt i USA. Vi kontaktede flere leverandører, men LAPP reagerede hurtigt og viste stor viden om UL, fortæller James Glimmesköld, Indkøbschef hos Centriair.

Hvilke fordele ser I ved at få leveret færdige kabler fra os?
– Det giver tryghed, at kablerne er af høj kvalitet, testet og ser nøjagtigt ens ud ved hver levering. Leveringstiden er en meget vigtig faktor for os, og her oplever vi, at LAPP leverer det rigtige produkt til tiden, til en konkurrencedygtig pris.

Ioniserende UV-lys bryder gasmolekyler op

Centriair vælger kabler fra LAPP til deres lugtrensningsløsninger

Kablerne fra LAPP anvendes i Centriairs UV-reaktorprodukter til lugtfjernelse. UV-reaktorerne er den praktiske måde at anvende ColdOx™-teknologien på - Centriairs unikke løsning til kold oxidation af gasforbindelser. Teknologien bruger primært ioniserende UV-lys til at bryde gasmolekyler op og omdanne dem til mindre lugtende stoffer. UV-reaktorerne fås i flere modeller afhængigt af luftstrøm og andre procesforhold og har integrerede sikkerhedssensorer og CIP (Cleaning in Place) til automatisk rengøring af systemet.

Hvert projekt er unikt, hvilket også afspejles i de kabler, LAPP leverer. Til det nordamerikanske marked bruges ÖLFLEX® TRAY II mens kablerne til det europæiske marked består af ÖLFLEX® CLASSIC 110. Længden tilpasses til hvert projekt, og kablerne udstyres med EPIC® kontaktsæt. Samarbejdet er blevet udvidet til også at omfatte de interne kabler.

James-glimmeskold 100px

Hvordan oplever I samarbejdet med os hos LAPP?
– Vi ser stor værdi i at have en vidende leverandør, der kan støtte med detaljer, da vi som købere ikke altid har ekspertise inden for kabler og mærkning. Den direkte kontakt med LAPP værdsættes meget, vores kontaktpersoner hos jer er vidende og har en kundefokuseret tilgang, siger James.

Hvad har I planlagt for fremtiden?
– Fremtiden ser positiv ud med flere nye projekter både i Europa og Nordamerika. Vi forventer, at 2024 bliver endnu et år med god vækst! afslutter han.