Fiberkabel - Glasfiberkabel (GoF) og Plastfiberkabel (PoF)
LAPP Danmarks sortiment af fiberkabel - herunder PoF plastfiberkabel og GoF glasfiberkabel - er bredt og har varianter til en række applikationer, fra almindelig fast installation til superfleksibel. Kablerne kan klare vedvarende bøjninger og vridning. Desuden er der fiberkabel med specielle egenskaber som halogenfrit, brandsikker og gnaversikret m.v. I sortimentet finder du også stik og færdigkonfektioneret fiberkabel.
- Køb direkte i webshoppen - log ind for at se dine priser i DKK
- Find det rigtige kabel med Kabelfinderen
- Gå til online kataloger og brochurer over kabler

GOF - Glasfiberkabel
Glasfiber (GOF) er det optofiber, der er hyppigst forekommende på markedet. Den har et bredt anvendelsesområde, fra infrastruktur til industriautomation. Glasfibre har en ekstremt lille kerne af glas omgivet af tyndt plastlag for at få en reflektion.
- Bredt sortiment til alle typer applikationer
- Fås både som Singlemode 9/125 og Multimode 62,5/125 samt 50/125
- Der er op til 144 fibre i et kabel
- Også færdigtilsluttede kabler af typen Patchcord og Pigtail
Afhængigt af fibertypen, transmissionsudstyr og tilslutningsmetode kan man uden brug af forstærker kommunikere på en afstand af 80 km med en båndbredde på 1 Gbit/s. Hvis man reducerer afstanden til 20 km, kan man opnå en båndbredde på hele 10 Gbit/s. I modsætning til plastfiberens LED anvendes en laserdiode eller infrarød læser til transmission med glasfiber.
GOF - tynde kabler til lange afstande
Glasfiber GOF (Glass Optic Fibre) er de glasfibre, der er tyndest, og opdeles i to varianter:
- Singlemode har en kerne på 9/1000 mm og mindst dæmpning og bruges over store lange afstande.
- Multimode har en noget større kerne på 50/1000 mm eller 62,5/1000 mm og anvendes til afstande op til 2000 m. Fordelen med Multimode er, at fibrene nemmere kan tilsluttes, og transmissionsudstyret er billigere.
Multimode inddeles i forskellige grupper: OM1, OM2, OM3 eller OM4 afhængigt af kvaliteten af glaskernen. OM4 har den højeste kvalitet og dermed laveste dæmpning.
Der er et stort udbud af GOF-kabler, og variationerne er baseret på typen af fiber, og hvilken applikation de er beregnet til, til f.eks. fast eller flytbar installation samt placeringen af fiberbundtet i henhold til følgende:
- Loose tube cable – her er fibrene samlet i et rør i kablet.
- Koncentric cable – her ligger fibrene i et bundt, der er opdelt i flere rør, der er placeret rundt om kablets centrum.
- Mini Breakout cable/Distribution cable – flere fibre, som har hver sin kappe, og som kan fordeles ud til f.eks. forskellige chassisstik i en indkapsling.
- Breakout cable – flere fibre, der har hver sin kappe og med indbygget trækaflastning. Disse kan fordeles ud og derefter udlægges til på et åbent sted.
PCF - optimal til byggeri som universiteter og sygehus
Glasfiber PCF (Plastic Cladded Fibre), som nogle gange kaldes HCS (Hard Cladded Silica glass), har en kerne på 200/1000 mm. Den anvendes over kortere afstande end GOF, normalt under 550 m med en båndbredde på op til 100 Mbit/s. PCF anvendes f.eks. til at forbinde forskellige bygninger med hinanden på universiteteter eller sygehuse.
POF - Plastfiberkabel
Fordelene ved plastfiberkabler er, at tilslutningen og transmissionsudstyret er betydeligt enklere i forhold til glasfiber. Når det gælder transmissionen, kan man anvende en enkel LED-lysdiode, hvilket er betydeligt billigere end kravet til laserudstyr ved brug af glasfiler.
- Nem tilslutning.
- Billigt transmissionsudstyr (LED).
- Transmissionslængder op til 70 m.
- Anvendeligt til miljøer med høj EMC-interferens.
Plastfiber (POF og PCF) er en enklere type end optofiber. Den har i forhold til glasfiber en relativ stort lysgennemgang med sine 980/1000 mm. Dette indebærer, at dæmpningen er større, hvilket medfører, at kommunikationen bliver begrænset til 70 m med en båndbredde på maksimalt 100 Mbit/s.
Plastfiber (POF) anvendes traditionelt inden for industrien, især i EMC-følsomme miljøer. Den kan også anvendes til at bygge enkle centraliserede netværk til kontorer og i private hjem.
POF Simplex og Duplex
Simplex består af enkelt fiber, mens Duplex består af to. Begge typer har en enkelt kappe af polyetylen, og hvis der er behov for det, er der mulighed for en ekstra kappe af polyuretan. Kablerne fås også i meget fleksible varianter til installation i kabelkæde.