Webshop

Maskinbyggeren Ecoclean tilbyder fjernservice via TOSIBOX®

Mål: Øge både oppetid og kundetilfredshed

Maskinbyggeren Ecoclean tilbyder fjernservice ved hjælp af TOSIBOX®

Maskinbyggeren Ecoclean Inc. bruger TOSIBOX® til fjernovervågning og -diagnosticering for at øge maskinernes driftsikkerhed og oppetid. TOSIBOX®-teknologien giver Ecoclean smartere og mere pålidelige maskiner.

Fremstiller rengøringsudstyr

Ecoclean fremstiller en bred vifte af rengøringsudstyr fra vaskerobotter til dampaffedtningssystemer med opløsningsmiddel, der anvender vakuumtørring.

Ecoclean er et globalt firma med store afdelinger i USA, Mexico, Europa, Indien og Kina, og de fremstiller systemer til rengøring af delkomponenter og applikationer til overfladebehandling, som anvendes i industrier rundt om i hele verden.

UDFORDRING

Maskinerne er en vigtig del af kvalitetskontrollen

Industrielle IoT-koncepter giver inspiration til nye forretningsmodeller inden for produktion. Derfor henvender slutkunden sig til maskinbyggeren og beder om nye metoder, der kan hjælpe dem med at forbedre maskinens driftsikkerhed og produktonstid.

Ecoclean leverer fjernovervågning og diagnosticeringstjenester på dashboards ved hjælp af Profinet-netværk. Ecoclean maskiner er en vigtig del af kvalitetskontrollen hos deres kunder, og pålideligheden er altafgørende. Ofte kan en rengøringsmaskine være koblet til mange produktionslinjer, hvilket gør denne proces central i anlæggets samlede produktion.

Ville maksimere oppetiden og kundetilfredsheden

Ecocleans tekniske support omfatter tre niveauer af service. Det begynder med fjerndiagnosticering af de programmerbare logiske controllere (PLC'er), menneske-maskine-grænseflader (HMIs), robotter, drev og andre komponenter, der styrer rengøringsmaskinerne.

  • Online fejlfinding, ændring af parametre for processtyring, softwareopgraderinger og justeringer af PLC-koden kan fjernstyres.
  • Statistiske data fra maskinerne kan også logges på en server og derefter bruges til at identificere tendenser og træffe proaktive beslutninger om vedligeholdelse, inden udstyret svigter.
  • Et tredje serviceniveau gør det muligt at vise de indsamlede oplysninger for kunden i realtid ved hjælp af et dashboard, der viser de relevante maskindata grafisk.

Ecocleans primære mål var at maksimere oppetid og kundetilfredshed samt at identificere mulighederne for kontinuerlig forbedring af nuværende og fremtidigt udstyr. Algoritmer evaluerer maskinens ydeevne og guider Ecocleans serviceteknikere i deres fejlfinding og tekniske assistance til kunden.

LØSNING

Koblede TOSIBOX® til kundens eksisterende Profinet-netværk

TOSIBOX® Lock 210

TOSIBOX® Lock 210

Den første installation af Ecocleans nye fjernsupportfunktion var på Hugo Benzings fabrik i New Hudson, Michigan. Her fremstiller de fastgørelseselementer til bilindustrien, luftfartsindustrien, den finmekaniske industri og den el-industrien.

Fabrikken har et Profinet-netværk, hvilket gjorde det muligt for Ecocleans tekniker at oprette ekstern forbindelse til netværket og maskinerne ved hjælp af en uafhængig, sikker TOSIBOX® Lock.

Selvom det ville have været muligt at oprette forbindelse til Internettet på andre måder for at yde support, så var brugen af Profinet-protokollen afgørende på grund af dens funktionalitet og behandling af sikkerhedssignaler.

De installerede enheder havde integrerede hardwarekonfigurationer, dedikerede diagnostiske signaler og prioritetsindstillinger for sikkerhed. Disse typer funktioner er af kritisk betydning, når man laver et sikkert, men også hurtigt og pålideligt system. Systemer, der er bygget på disse rammer, kan nemt udvides uden at påvirke funktionaliteten.

Udelukker brugen af ​​et cloud-baseret system

Ecoclean og Hugo Benzing valgte ikke at bruge et cloud-baseret system til at levere teknisk fjernsupport. En sky ville have gjort svartiden for fjernteknikere langsommere. Det var også et spørgsmål om sikkerheden for kundedataene, da der ville have været behov for en tredjepartstjeneste med denne opsætning.

Ecocleans serviceingeniører og tekniske supportspecialister kan nu interagerer med kunderne på daglig basis. Den reservedelsansvarlige og servicesælgerne henter information fra relevante maskindata og sorterer dem automatisk, hvilket forenkler ordre- og supportprocessen. Kunderne sætter pris på muligheden for at kunne få fjernsupport fra maskin- og processpecialister.

Ecoclean har til hensigt at integrere fjernservice i alle nye systemer, med maskinhardwaren som standard og servicekontrakten som et tilvalg for kunder, som kræver høj oppetid ved hjælp af forebyggende vedligeholdelse og statistiske analyser.

"Perfekt eksempel på en fleksibel integration af fjerndiagnostik"

– Det her er et perfekt eksempel på en fleksibel integration af fjerndiagnostik. Med Profinet-arkitekturen og TOSIBOX® fik vi en sikker VPN forbindelse til netværket på nogle få minutter, og det krævede minimal interaktion med kundens IT-afdeling. TOSIBOX®-teknologien benytter en ikke-IP-protokol oven på Profinet Ethernet-laget, hvilket gør implementeringen af fjernforbindelsen enkel og sikker, siger Aron Zarembski, Controls Engineer på Ecoclean Inc.

– Da enheder, der er kompatible med IIoT, bliver mere udbredte og byder på flere muligheder, er det vores hensigt at fokusere på vigtige datapunkter inden for alle typer udstyr for at måle og logge maskinernes ydeevne. IIoT er kommet for at blive, og vi skaber nu grundlaget for at sætte fart på automatiseringens fortsatte udvikling, afslutter Aaron Zarembski.

TOSIBOX VPN-tunnel - sådan fungerer det

Fordele ved TOSIBOX®

  • Sikkerhed: En TOSIBOX® Lock beskytter alle bagved liggende enheder.
  • ŸPunkt-til-punkt-dataflow: datastrømme direkte mellem to moduler, uden brug af sky-løsning.
  • ŸIT/OT-konvergens er løst. Læs mere om IT/OT konvergens her.
  • ŸEnkel konfigurationsfri Plug & Go™-implementering uden særlige IT-færdigheder.
  • ŸInteraktion med en kundens teknikere bidrager til hurtigere fejlfinding og holde oppetiden på et højt niveau.
  • ŸFjernsupport gør det muligt for Ecoclean at tilbyde merværdi i form af fleksibilitet, når det gælder de opgraderinger, kunden ønkser i fremtiden.

Hvilke udfordringer kan TOSIBOX® hjælpe dig med?

Kontakt os, så fortæller vi gerne om, hvordan løsningerne fra TOSIBOX® kan øge effektiviteten og spare penge.