Splitterbox

Saml alle signaler fra sensorer, aktuatorer og andet periferiudstyr på et strategisk sted og slip for komplicerede og tidskrævende kabelføringer, som skal justeres og repareres.

Løsningen er en splitterboks. Det er en super fleksibel og enkel løsning, der reducerer kabelføringen og dermed minimerer dit normale forbrug af kabler. Splitterboxe giver dig mulighed for tilkobling mellem sensorer/aktuatorer og styresystemet på en helt ny og effektiv måde!

Fordele ved splitterboxe

Splitterboks/tilslutningsboks

Fordelene ved splitterboxe er som følger:

  • Enkel og omkostningseffektiv koblingsløsning.
  • Standardiseret tilslutningsinterface til M8- og M12-stik.
  • Fra 4 til 16 tilslutninger pr. boks.
  • Kompakt og pladsbesparende konstruktion.
  • Kan anvendes i EMC-følsomme miljøer.
  • Tilslutningsboks og splitterboks har mange anvendelsesmuligheder.

Splitterboxen erstatter konventionel kabelføring

Den større automatiseringsgrad i f.eks. produktionsindustrien kræver til stadighed en mere ekstrem og kompliceret kabelføring og tilslutningsteknologi.

En direkte konsekvens af dette er ofte større installationsomkostninger, fordi kablerne indtil nu er blevet trukket fra udgangspunktet og ned til hver enkelt sensor eller aktuator. Samtidig giver det dyrere vedligeholdelse, fordi reparationerne bliver mere problematiske jo mere indviklede kabelføringer, der er tale om.

For at forenkle og minimere disse problemer har man udviklet splitterboxe, som også kaldes splitbokse, I/O-bokse eller tilslutningsbokse.

Splitterboksen samler alle signaler fra sensorer og aktuatorer, hvorefter signalerne fordeles via et fælles kabel tilbage til tilslutningsstedet.

Denne løsning har den positive konsekvens, at det giver en ukompliceret og decentraliseret tilslutning af periferiudstyr, der helt kan erstatte konventionel kabeltilslutning ved hjælp af forbindelsesblokke og samledåser!

Holdbare og fleksible splitterboxe

Splitterboxene fås enten med et indstøbt kabel eller udstyret med et stik, der kan bruges til tilkobling til et løst kabel. På denne måde opnås væsentligt større fleksibilitet.

Boksene bygger på samme tilslutningsteknologi som transmissionskabler. Det vil sige, at de er med vibrationssikker tilslutning og kan klare både snavs og fugt.

LED som tilvalgsmulighed til splitterboxen

Standardudgangen af splitterbox er helt enkelt udførsel, hvor man overvåger alt udstyr fra pc’en på tilslutningsstedet. Det er også muligt at vælge en enklere diagnostik i form af LED-lamper, som sidder på selve splitterboxen.

LED-lamperne viser kontinuerligt, om boksen og hele signaloverføringen fungerer, som den skal.

Splitterboxe og andet udstyr til dataautomation

Splitterboxe er en del af det udstyr, der er brug for ved dataautomation. Af andre produkter, som LAPP Danmark også forhandler, kan nævnes runde stik eller RJ45 datastik, som er løse stik. Der er også følerkabler eller sensorkabler – både i M8 og M12, hvor der kan være stik svejset på i den ene ende (og åben ende i den anden) – eller stik i begge ender. Disse bruges typisk i forbindelse med splitterboxe.

Industriel Datakommunikation er efterhånden et stort område, da det er mere reglen end undtagelsen, at fabrikker i dag er fuldt automatiserede. I det perspektiv er fokus i højere grad på at finde smarte og pladsbesparende løsninger, hvor både installation, reparation og løbende vedligehold er gjort så enkel og tidsbesparende som muligt.

Hos LAPP Danmark har vi et bredt sortiment af kabler og elkomponenter, og du vil altid kunne finde det, der passer netop til din applikation eller installation.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om splitterbox / tilslutningsboks, eller du ønsker at lægge ordre.