Kabler

LAPP Danmark forener et af markedets bredeste sortimenter af kabler med høj teknisk kompetence og viden og kvalificeret vejledning. Vores kabler anvendes både i industrien til maskiner, industrielle installationer, automati-sering samt til datainstallationer. Generelt anvendes vores kabler, hvor fleksibilitet og driftsikkerhed har høj prioritet.

Vores sortiment af kabler er især baseret på fleksible kabler og højfleksible kabler, som er særligt rettet mod maskiner og tilhørende installationer. Typisk omtales de som maskinkabler eller styrekabler. Udover disse kabler har vi en lang række andre kabler, som også anvendes i industrien. Vi kan nævne servokabler, gummikabler, netværkskabler til datakommunikation og Ethernet kabel. Derudover også spiralkabler og fiberkabler for bare at nævne nogle af de større grupper.

Vores kabler er testede og godkendt bl.a. jf. IEC og VDE. Mange af vores kabler har desuden internationale godkendelser som UL, CSA, BS og GOST.

Du kan læse mere om det UL-godkendte kabel, halogenfri kabel, sort udendørs kabel (UV-resistent), temperaturkabel, skærmet kabel og, hvordan det hjælper mod EMC støj.

Kabler fra LAPP Danmark - stort sortiment i høj kvalitet

Anvendelsesområder for kabler fra LAPP

Vores kabler kan anvendes mange steder, men her følger en oversigt over de mest typiske anvendelsesområder:

  • Maskiner i procesindustrien
  • Robotter og kabelkæder
  • Transportbånd
  • Elevatorer, hængekraner og kraner
  • Køle-, varme- og ventilationsanlæg
  • Transportområder som fly, lufthavne, tog og lastbiler

Sådan finder du det rigtige kabel

Det er ikke altid helt enkelt at finde det rigtige kabel. Valget afhænger oftest af en lang række krav og specifikationer. Det kan være både tekniske specifikationer som f.eks. krav om EMC-skærm, halogenfri og godkendelser af forskellig art. Der kan også være tale om krav til kablets modstandsdygtighed over for f.eks. UV-stråler, olie- og kemisk bestandighed.

Når du kontakter os, vil vi typisk stille dig en række spørgsmål for at få afdækket dine behov. Du har også mulighed for selv at sætte dig ind i de forskellige elementer, der skal være afklaring på for at kunne vælge det helt rigtige kabel i vores kabelfinder. Her kan du angive alle de krav, du har til kablet, og så får du en liste over valgmulighederne, og du kan klikke dig videre ind og se datablad på hvert enkelt kabel.

Vi fører også kabler til specialiserede brancher

Hos LAPP Danmark finder du også kabler til de meget specialiserede brancher, hvor der er helt specifikke krav til kablets egenskaber:

  • Marinekabel og offshore kabel
  • Kabler til fødevareindustrien
  • Kabler til tog og lastbiler
  • Kabler til minedrift
  • Kabler til teatre og scener

Kontakt os gerne, hvis du har brug for råd og vejledning til at finde det rigtige kabel til din applikation.

Produktion og lager af kabler

Kablerne produceres på vores egne fabrikker primært i Tyskland, men også på andre kabelfabrikker rundt om i verden. LAPP har flere egne varemærker inden for både styrekabler og maskinkabler, men også inden for netværkskabler til datakommunikation og Ethernet kabler.

LAPPs egne kabler lagerføres enten hos LAPP Miltronic i Sverige eller på LAPPs store lagre i Stuttgart eller Hannover i Tyskland. Fra vores lager i Sverige leverer vi normalt fra dag til dag ved bestilling inden kl. 12, og fra Tyskland er leveringstiden 4-5 hverdage. Det er også muligt at få produkterne leveret ekspres fra Tyskland, kontakt gerne vores kundeservice og hør nærmere om ekspresfragt.

Udover de kabler, du finder i LAPPs eget katalog, har vi mulighed for at tilbyde dig en række andre kabler, som købes ind hos andre kabelproducenter og direkte til vores lager i Nyköping, Sverige. Netop derfor har vi mulighed for at imødekomme en lang række af dine forespørgsler på kabler.

Har du et løbende behov for de samme kabler?

Hvis du har behov for det samme kabel i en længere periode, og du gerne vil bestille lidt ad gangen og samtidig sikre dig hurtig levering fra vores lager i Sverige, så har du mulighed for at oprette en rammeaftale eller en afkaldsordre hos os. Her får du dit eget ”minilager” på det store lager, og er der tale om en rammeaftale, så fyldes det automatisk op. Kontakt gerne LAPP Danmarks konsulent i dit område.

Godkendelser af kabler

LAPPs kabler har forskellige godkendelser. Her er listet nogle af de mest almindelige. Når du benytter Kabelfinderen, så kan du krydse af, hvis dit kabel skal have en specifik godkendelse, og så søger Kabelfinderen specifikt efter disse.

UL/CSA
For maskiner og andet udstyr, der skal installeres i USA, kræves der UL-godkendte kabler i henhold til nationale standarder som NFPA 70 (NEC) og NFPA 79 (maskiner). LAPP Danmark har et bredt udvalg af kabler, der er godkendt i henhold til AWM (UL-recognized), samt er UL-Listed.

I Canada accepteres de produkter, der er UL-godkendte, ofte, men der gælder i øvrigt den nationale standard Canadian Electrical Code.

GOST-R
Ved eksport af store kabelmængder til Rusland gælder der for visse kabeltyper krav om særlige certifikater.

EX-miljø (ATEX)
Kabler omfattes ikke af ATEX-direktivet, fordi de ikke har nogen antændelseskilde. Selvom der ikke findes ATEX-klassificerede kabler, står det beskrevet i den europæiske standard VDE 0165, hvordan et kabel skal udformes afhængigt af installationen, for at opnå en sikker installation i et EX-miljø.

Germanischer/Lloyd og DNV
Dette er godkendelserne, som LAPPs styrekabler til marine- og kabler til offshore branchen, bærer.

Få produceret dine egne specielle kabler

Specielle kabler i henhold til kundespecifikation er et af LAPP Danmarks vigtige produktområder. Vores kabelteam med produktchef og kabelteknikere har stor viden inden for kabelområdet og hjælper dig gerne med at finde en løsning, som passer din applikation.

I det tilfælde, at det ikke er muligt at finde et kabel på markedet, som svarer til dine ønsker, så har vi mulighed for at producere et kabel, som passer til dine specifikationer. Det kan være alt fra tekniske specifikationer, til farven på lederne eller kappen eller måske dit eget navn trykt på kappen. Der er mange muligheder.

Intet er umuligt - LAPP laver dit specialkabel!

Et specialkabel kan være alt fra det enkle kabel med to ledere, hvor der er specifikke farver på kappen til et meget komplekst opbygget kabel, som udsættes for påvirkninger af forskellig art.

Et eksempel på dette kunne være et hybridkabel med ledere til både forsyning, bus, fiber og koaxial under samme kappe, og som desuden f.eks. udsættes for konstante snoninger i en robotapplikation

– ingenting er umuligt!

Specialkabler produceres på LAPPs egne fabrikker

Som en del af LAPP Group har vi et bredt net af egne fabrikker spredt rundt om i verden: Europa, Asien og USA, hvorfra vi kan tilbyde specialkabler skræddersyet til præcis din applikation.

Lapp Muller – vores største producent af specialkabler

Uden for Saint Tropez i det sydlige Frankrig ligger LAPP Mullers fabrik som producerer specialkabler. Her er nogle eksempler på de typer af kabler, som de er specialiserede i:

  • Specialproducerede ledere
  • Specialproducerede kabler
  • Konfektionerede kabler
  • Spiralkabel og konfektionerede spiralkabler
  • Hele kabelsystemer

Udover selve produktionen af kablet, så støtter både vi og LAPP Muller op omkring dit projekt, for at du får det mest optimale specialkabel. Den support, du modtager fra os, er som følger:

  • Teknisk assistance. Den er baseret på typen af applikation, du skal bruge kablet til. Det kan for eksempel være studier af bevægelige applikationer med henblik på at give et forslag til optimerede fastgørelsespunkter.
  • Detaljeret teknisk dokumentation.
  • Et team af ingeniører, der har hver deres specialområde. Det kan for eksempel være ubåde, robotter, kernekraftsindustri, fragt-/transportsystem eller andet.
  • Egne testlaboratorier til test af selve materialet, elektriske tests, tests af mekanisk påvirkning og slidtage samt træk-, vrid- og bøjetests.

Som du kan se af ovenstående, er vi lige så fokuserede, omhyggelige og kvalitetsbevidste som ved produktion af vores egne kabler.

Har du behov for specialkabel?

Står du med et behov for et specialfremstillet kabel, så kontakt os endelig og lad os give et tilbud. Vi har mange muligheder.

Hvis vi ikke lige kan producere det kabe, du ønsker, på vores egne fabrikker rundt om i verden, så har vi også tæt samarbejde med andre internationale kabelproducenter, så du har rigtigt store muligheder for at finde det kabel, du har brug for, gennem LAPP.

I forbindelse med bestilling af kabel, har du naturligvis også mulighed for at bestille de øvrige komponenter, som du har brug for til din maskine/installation – herunder forskruninger, industristik, beskyttelsesslanger og mange andre elkomponenter.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Tilbehør til kabler

Udover et kæmpe sortiment af kabler til mange forskellige specifikke formål og mangfoldige applikationer, så kan du naturligvis også finde en lang række el-komponenter i vores tilbehør.

Krympeflex - både i form af krympeslange og krympemuffe - kan du benytte, hvis dit kabel bliver beskadiget, så du varetager sikkerheden omkring din el-installation på den bedste måde. Du kan også anvende det i forbindelse med isolering omkring kabelsko, f.eks. i styretavler.