Beskyttelsesslanger i plast og robotslanger

Plast slanger – eller beskyttelsesslanger i plast - findes til flere forskellige typer applikationer. Disse slanger anvender du, når dine kabler har brug for ekstra beskyttelse. Det kan både være beskyttelse mod mekanisk slid eller ved brug på robotter – her kaldes slangerne oftest robotslanger.

Kabler installeres mange forskellige steder – både på maskiner, køretøjer og andet udstyr. Afhængig af kablernes placering, kan du have behov for at beskytte dem ekstra godt. Til dette kan du med fordel anvende plast slanger.

Plastslanger fås både til faste installationer, fleksible installationer og til robotapplikationer. For hvert trin øges plast slangernes fleksibilitet.

Til robotapplikationer anvendes der ofte plast slanger til at holde sammen på slangerne. Robotarmenes bevægelighed stiller meget store krav til plastslangernes fleksibilitet, og der findes derfor et sortiment af plast slanger specielt fremstillet til robotter. Disse plastslanger kaldes også robotslanger.

Fordele ved plast slanger og robotslanger fra LAPP

Hos LAPP Danmark finder du et let tilgængeligt sortiment fra Reiku af de tre typer af slanger – alle i plast af høj kvalitet med tilbehør til alle behov.

Beskyttelsesslangerne byder dig på en lang række fordele:

  • Mange forskellige plastmaterialer, så du kan både få de dyrere og meget slidstærke plast slanger, ligesom du finder de mere prisbillige plastslanger, der kan møde de mest gængse krav.
  • En bred vifte af plast slanger med indvendige diametre fra 4mm til 95 mm.
  • Et omfattende program til robotapplikationer.
  • Både UV- og vejrbestandige plast slanger.
  • Bredt sortiment af slangeforskruninger og andet tilbehør til slanger.

Standard og fleksible plastslanger med meget tilbehør

I vores standardsortiment tilbyder vi dig slanger af høj kvalitet i materialer af bl.a. polyamid, polyetylen og polyuretan.

Samtlige plastslanger i vort program af kabelbeskyttelse fremstilles med en diameter på NW07 til NW95. En enkelt af standard plast slangerne fås ovenikøbet med diameter ned til NW04.

Der findes ligeledes et bredt sortiment af slangeforskruninger til plastslangerne. De fås både med plast- eller metalgevind og med de mest almindelige gevindstandarder M, PG og NPT.

Du finder både lige forskruninger og vinklede forskruninger. De vinklede forskruninger kan både være med 45o og 90o bøjning

Inden for mange forskruninger kan du også vælge mellem beskyttelsesklasse IP54 eller IP67. For enkelte forskruninger er det kun muligt at vælge den ene type.

Herudover findes der et stort udvalg af slangeholdere, følerholdere og fordelingsstykker. Dette er blot eksempler på forskellige typer af praktisk tilbehør, som du kan bestille til dine plastslanger. Som en lille detalje kan du også finde delbare slanger i polyamid og polyprolen.

De fleste plastslanger og det meste tilbehør er både UL og CSA-godkendt.

Robotslanger – ultra fleksible og slidstærke

Til robotter og andre ekstreme automatiseringsapplikationer anvendes ofte slanger af PUR, PA12 eller PA11. Alle disse materialer er særdeles fleksible og slidstærke.

Hvilken variant af robotslanger, du skal vælge, afhænger af din applikation. Kontakt os, så vil kan hjælpe dig med at vælge det rigtige.

Til robotter tilbyder vi dig også et bredt sortiment af tilbehør til slanger, f.eks. slangeholdere, beskyttelse mod slitage, torsionssammenkoblinger, kugleled og returfjedre.

Kabeltilbehør udover plastslanger

Udover plastlanger, metal slanger og varmebeskyttende slanger, finder du hos LAPP også isoleringsslanger i henhold til DIN 40621 med en diameter på 1-40 mm, alle fremstillet i sort PVC.

Vores sortiment omfatter også spiralbånd til bundtning af kabler og ledere. Disse spiralbånd er fremstillet i PA og PE til bundter på op til 100 mm i diameter.

Herudover finder du også krympeflex i høj kvalitet i polyolefin i sort, rød og gul med en diameter på op til 25,4 mm.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at afgive ordre.