Webshop

Servokabel og servokabel monteret med stik

LAPP Danmark har et omfattende udbud af kabler til servosystemer, der indebærer alt lige fra forsyningskabler til store frekvensstyrede motorer til små feedback kabler til positionering.

Sortimentet omfatter vores egne ÖLFLEX® kabler, hvor servokablet kan købes i metermål. Herudover fører vi kabler designet i henhold til standarder fra bl.a. Siemens, Indramat, SEW og Lenze.  

Udover servokabler i metermål fører vi også et sortiment af servokabler monteret med stik. Hvis du ikke finder det, du ønsker, i vores standardsortiment, så kan vi lave konfektionerede servokabler efter dine ønsker.

 

Fordele ved servokabler fra LAPP Danmark

Servokabel og servokabler monteret med stik fra LAPP Danmark
  • Bredt sortiment af servokabler i metermål.
  • Stort udvalg af færdige servokabler monteret med stik.
  • Også kabler i henhold til standarder fra Siemens, Indramat, SEW og Lenze.
  • Innovative kabler til frekvensstyring.
  • Produkter i henhold til DESINA-standarden.
  • Mulighed for konfektionering af servokabler, så du får det, som du ønsker.

Udlægning og installation af servokabel

De fleksible servokabler skal lægges på kabelstiger på og omkring maskinerne. De kan også lægges i kabelbakker eller beskyttelsesslanger samt fastgøres til maskinerne.

Du kan læse mere om installationsmetoder i vores kabelvejledning, som du finder i afsnit T12 i LAPPs hovedkatalog (se i appendix). Du finder det også her på vores webside under Tekniske dokumenter – kig efter Reduktionstabeller.

Servokabel med fire ledere til servomotorer

Det karakteristiske for et servokabel, der leverer strøm til en trefaset motor, er, at det er designet til at have en hovedspænding på 1000 V. Mange af vores servokabler til motorer fås også med ekstra ledere (par) til eksempelvis bremse- og temperaturmåling.

En stor del af vores sortiment af servokabler er EMC-skærmede. Dette for at beskytte det omgivende miljø ved regulering af omdrejningstallet via frekvensstyring. Her skal det siges, at signalpar altid er EMC-skærmede.

Dele af sortimentet overholder den tyske DESINA-standard, hvilket indebærer, at kablerne har en bestemt kappefarve afhængigt af anvendelsen. I henhold til DESINA-standarden skal ikke-skærmede servokabler til motorer være sorte, og EMC-skærmede servokabler skal være orange.

Eksempler på vores mest populære servokabler til motorer:

Servokabel til motorer fra LAPP Danmark
  • ÖLFLEX® SERVO 719 - PVC, fast installation, skærmet, sort kappe.
  • ÖLFLEX® SERVO 719 CY  – PVC, fast installation, skærmet, orange kappe.
  • ÖLFLEX® SERVO FD 796 CP – PUR, højfleksibel til kabelkæde, skærmet.
  • SERVO cables acc. to Siemens® Standard 6FX 8 PLUS – PUR, højfleksibel til kabelkæde, skærmet.

Servokabler med tre ledere samt delt jordleder til frekvensomformere

Symmetrisk kabel, som er specielt designet til brug mellem frekvensomformer og motor. Den har et unikt design, hvor jordlederen er delt i tre ledere og symmetrisk indlagt i kablet. 

  • ÖLFLEX® SERVO 2YSLCY-JB og ÖLFLEX® SERVO 9YSLCY-JB
Servokabel med symmetrisk jord hos LAPP Danmark - halogenfri variant

Dette servokabel er dobbelt skærmet, både med en alufolie samt en flettet kobberskærm. På denne måde dækkes hele frekvensområdet. Den symmetriske jord betyder, at lækstrømmen reduceres, hvilket resulterer i længere levetid for motoren. Flere producenter af frekvensomformere anbefaler dette design, især ved større motoreffekter.

Denne type servokabel til frekvensomformer fås også i en ny halogenfri variant:

  • ÖLFLEX® SERVO 2XSLCH-JB 0,6/1 kV

Feedback kabel

Feedback kablet bruges til at levere oplysninger om position, hastighed, vinkel og moment m.m. til servosystemet. LAPP Danmark tilbyder et komplet sortiment af feedback kabler som resolver kabel, encoder kabel og transmitter kabel.

Sortimentet omfatter vores egne ÖLFLEX® kabler, men også kabler, der er udviklet i henhold til standarder fra Indramat, Siemens, Heidenhain, Fanuc og flere. Alle kabler er EMC-skærmede ved støjfølsomme miljøer for især at beskytte de analoge signaler.

Nogle af kablerne er grønne jf. den tyske DESINA-standard for feedback og transmittere.

Konfektionering af servokabel - standard eller ekspres

Hos LAPP kan du både få servokabel i hele længder, og du kan få konfektionerede servokabler, hvor der monteret stik i enten den ene ende af kablet eller begge ender.

Står du akut og mangler et konfektioneret servokabel, så har du mulighed for at få produceret et færdigkonfektioneret servokabel på kun 72 timer via vores nye ”fast lane”. Herefter sender vi det fra vores lager i Tyskland – enten som ekspres eller med almindelig fragt – helt efter dit ønske.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at afgive ordre.