Kabelopmærkning

Inden for sortimentet FLEXIMARK® kabelopmærkning tilbyder LAPP Danmark mærkning til forskellige miljøer – fra aggressive industrimiljøer til indendørs miljøer, hvor der ikke stilles lige så høje krav. Vi har flere løsninger – også en, der passer til dig!

Kabelmærkning kan leveres i standardmål til udskrivning med din egen laser- eller termotransferprinter. Du kan også bestille som kundetilpasset udskrevet opmærkning, hvor du får de mærkater til dine kabler, du ønsker, og dermed undgår både arbejdet med udskrivning og eventuelt spild.

Fordele ved kabelopmærkning fra LAPP

Der er mange fordele ved at købe din kabelopmærkning hos LAPP Danmark. Her får du nogle af dem:

  • Bredt sortiment med mange valgmuligheder.
  • Basisopmærkning, egen udskrivning eller kundetilpasset kabelopmærkning.
  • Mange farvevarianter.
  • De fleste etiketter er UV- og vejrbestandige.
  • Hurtig levering fra vores eget lager i Sverige.

Kabelopmærkning til barske industrimiljøer

FLEXIMARK® rustfri, syrefast mærkning er en kabelopmærkning, som tåler de mest barske industrimiljøer. Det fremstilles i rustfrit, syrefast stål af høj kvalitet (SIS SS2348, AISI-316).

Her tilbyder vi kundetilpassede (FCC) opmærkninger eller tegn og tegnholdere til egen montering af opmærkningen.

Du kan også finde rustfrie, syrefaste kabelbindere som tilbehør i vores sortiment.

Holdbare skilteprofiler til kabelopmærkning

FLEXIMARK® skilteprofiler i plast leveres på rulle til egen fremstilling af kabelopmærkning. Du kan også bestille det i færdigklippede længder og med eller uden kabelstrips. Tegnene, som du anvender til at lave din opmærkning, findes i mange forskellige varianter og farver.

Hvis du ønsker selv at udskrive på limfrie etiketter – enten på laser- eller termotransferprinter, så kan du også finde FLEXIMARK® skilteprofiler med strips til efterfølgende montering på kabler.

Vi tilbyder også, at du kan få specielt kundetilpassede varianter med skilteprofil, udskrevet mærkning og strips monteret og klar til påsætning på dine kabler. Dette er en stor fordel for dig, da det medfører nem håndtering og hurtig montering.

Kabelopmærkning med etiketter

Du kan også vælge at undlade skilteprofiler til din kabelopmærkning. Her kan du vælge FLEXIMARK® kabeletiketter til direkte montering på kablet med strips.

Du har også mulighed for at vælge FLEXIMARK® etiket LCK. Det er en selvklæbende ”wrap around” kabeletiket. Du udskriver opmærkningen efter behov og monterer den direkte på dit kabel. Den transparente beskyttelse, som ligger henover teksten, garanterer en holdbar mærkning. Se filmen nedenfor.

Hvis du kun har meget begrænset plads til din kabelopmærkning, så kan du vælge FLEXIMARK® flagetiketter. De er selvklæbende og monteres direkte på kablerne.


Kabelopmærkning til tynde kabler

Tynde kabler kan være udfordrende at opmærke. Det kan du løse med FLEXIMARK® holdere, der med fordel kan anvendes både før og efter montering. Tegnbrikker i plast er fra 3M™ Trasp™ Micro Kit, og mærkebrikker eller etiketter kan anvendes som mærkning på holderne.

Du kan også med fordel kigge på ledningsopmærkning, når du har tynde kabler, der skal mærkes.

Holdbar kabelopmærkning med krympeflex

FLEXIMARK® krympeflex er en meget holdbar løsning, der kan anvendes til både mærkning med tekst og til farveopmærkning af kablerne. Vi tilbyder færdigklippet krympeflex i forskellige størrelser. Du vælger selv, om du selv vil stå for udskrivning, eller du ønsker en kundetilpasset løsning (FCC), hvor vi sender dig de færdiglavede kabelopmærkninger af krympeflex.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker at afgive ordre. Kontaktoplysninger findes i feltet til højre. Her finder du også et link til vores onlinekatalog.