Monteringsledning

Fleksible ledere, der primært anvendes til at forbinde komponenter i forsynings - og styretavler, kaldes almindeligvis monteringsledning eller enkelledere. Eftersom disse produkter kun har ét lag isolering, må de ikke blotlægges eller lægges på stiger uden beskyttelse.

Hos LAPP Danmark finder du et meget bredt sortiment af monteringsledninger. Hovedparten er på lager i Sverige og til hurtig levering. Se nedenfor, hvor det største grupper af monteringsledning og koblingskabel er beskrevet.

Fordele ved monteringsledning fra LAPP

En af de store fordele ved at handle din monteringsledning hos LAPP Danmark er det meget brede sortiment – både varianter i 70°C og 90°C, spoler og ringe/kasser, samt halogenfrie varianter. Samtidig hermed lagerføres hovedparten af sortimenterne på vores lager i Sverige til hurtig levering her i Danmark.

  • Bredt sortiment med mange farver
  • Halogenfrit alternativ
  • Også i større mængder (kasser)
  • Overholder HAR-standarden
  • Multigodkendt type: UL/CSA/HAR

Monteringsledning harmoniseret i henhold til europæisk standard

I Danmark benævnes denne ledningstype med

  • H05V-K og H07V-K for PVC-isolerede monteringsledninger.
  • H05Z-K/H07Z-K for halogenfrie monteringsledninger.

De fleste af vores monteringsledninger er harmoniserede, hvilket indebærer, at de er udviklet i henhold til europæiske HD-standarder fra CENELEC (HAR). De godkendes dermed i henhold til de nationale standarder.

Monteringsledning i PVC

H05V-K og H07V-K er monteringsledninger af blankt fintrådet kobber med isolering i PVC i flere forskellige farver samt gul/grøn jordledning fra 0,5-240 mm². I visse størrelser fås monteringsledningerne også som 2-farvede. Disse monteringsledninger tåler op til 70-80°C i omgivelsestemperatur afhængig af installation.

Monteringsledning fra LAPP leveres typisk i pap med 100 m- eller på plastikspoler med lille hul. Enkelte varianter kan leveres i store kasser. Når vi kommer op i de større kvadrater, så leveres nogle længder på tromle. Typisk kan man ikke klippe disse monteringsledninger op til 16 mm2, hvorimod de kan klippes i ønskede længder fra 25 mm2 og op. Dette er dog kun vejledende.

Sortiment af monteringsledning i PVC fra Sverige

Monteringsledning 90°C på spole med stort hul fra LAPP Danmark

Udover LAPPs egen monteringsledning har vi også et sortiment fra Sverige (varenr. starter med 83-). Dette sortiment af monteringsledning tåler op til 90°C og leveres på spoler med stort hul i spolen. De føres i 0,5-25 mm². Der er flest farver i de små størrelser, ligesom de også findes i 2-farvede varianter. Oversigt over dette sortiment fås ved henvendelse til vores kundeservice.

Multi-Standard SC monteringsledninger med flere godkendelser

Monteringsledningerne kaldet Multi-Standard SC er med fortinnede kobber-corer. De udmærker sig ved, at de udover HAR/H07V-K til Europa også er UL-godkendte og CSA-godkendte til Nordamerika og Canada. De fås i flere farver og en enkelt eller to 2-farvede. De leveres i små kasser (ringe) a 100 meter eller store kasser.

  • Multi-Standard SC 1:     70°C og i størrelserne 0,5-1,0 mm²
  • Multi-Standard SC 2.1:  70°C og i størrelserne 1,5-120 mm²
  • Multi-Standard SC 2.2:  90°C og i størrelserne 0,5-95 mm²

Halogenfri monteringsledning

H05Z-K +90°C og H07Z-K +90°C er eksempler på enkeltledere af blankt fintrådet kobber med isolering i halogenfrit materiale. De fås i mange forskellige farver, fra 0,5-95 mm² og leveres typisk i papkarton med 100 m, men leveres også i store kasser eller på tromler for større kvadrater. Disse monteringsledninger er HAR-godkendte.

Ønsker du monteringsledning, der kan tåle højere temperaturer, så skal du kigge i ÖLFLEX®HEAT sortimentet. Dette sortiment starter med ÖLFLEX®HEAT 125 SC, som er en tværbundet halogenfri monteringsledning, der kan modstå en temperatur på +125°C, og som også er brandhæmmende. Se mere om ÖLFLEX®HEAT.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil bestille.