Webshop

Solcellekabel

Der er sket en utrolig stor stigning i anvendelsen af solenergi i løbet af de sidste 10 år. Navnlig i Central- og Sydeuropa sker udviklingen med hastige skridt. I takt med at solcellepanelerne bliver mere effektive, mærker vi også i Norden en stigende efterspørgsel.

LAPP Danmark tilbyder et bredt sortiment af solcellekabler, eller solarkabler som de også kaldes. Disse kabler passer til alt lige fra små anlæg til store solcelleparker.

Fordele ved solcellekabler

Solcellekabler fra LAPP Danmark

Der er mange fordele ved at vælge solcellekabler fra LAPP Danmark:

  • UV- og vejrbestandig.
  • Modstår både høje og lave temperaturer.
  • Pladsbesparende takket være den lille diameter.
  • Fortinnede ledere modvirker korrosion.
  • UL- og TUV-godkendte typer.

Solcellekabler – udviklet til at kunne modstå barske udendørsforhold

LAPP Group har stor erfaring på området for solceller og udvikler hele tiden nye kabler, der konstant testes og godkendes af både TUV i Tyskland og UL i USA.

ÖLFLEX® SOLAR-sortimentet består af dobbeltisolerede enkelledere, der indbyrdes forbinder solmodulerne. Kablerne kan også bruges til at forbinde de forskellige rækker af solcellemoduler samt fra modulerne til DC/AC-konverter.

Kendetegnet for vores solkabler er, at de er tværbundne for at kunne modstå et barskt udemiljø med både høje og lave temperaturer, samt at de er UV-modstandsdygtige. Kablerne har en forholdsvis lille diameter, hvilket er en fordel, når det kommer til vægt og plads. Kablerne er fintrådede, hvilket giver maksimal fleksibilitet. Samtidig med dette er de fortinnede for at undgå oxidering.

ÖLFLEX®TRAFO XLv modstår 3 kV og anvendes mellem DC/AC-konverteren og transformatoren.

Information om solcellekabler

Højdespringerne inden for solcellekabler fra LAPP

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information om solcellekabler. I denne flyer finder du information om LAPPs højdespringere indenfor solcellekabler.

Samtidig hermed hører vi også gerne fra dig, hvis du har spørgsmål til vores øvrige sortiment inden for kabler, styrekabler, fleksible kabler, højfleksible kabler, forskruninger, multistik eller andre af de mange typer produkter, som vi fører i LAPPs brede sortiment af kabler og elkomponenter.

Du er også altid velkommen til at kontakte os om priser og leveringstider. Disse har du også selv mulighed for at finde ved at logge ind i webshoppen og taste varenummeret.

Hvis du ønsker at finde datablade, kan du gøre dette i vores online katalog, som også forbinder dig direkte til webshoppen.

Vi sidder klar ved telefonerne for at hjælpe dig og informere om LAPPs mange produkter.